Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nottingham sender Arsenals mestre ud af FA Cuppen

Nottingham Forest fra den næstbedste række slog favoritterne fra Arsenal med 4-2 i FA Cuppens tredje runde.

Nottingham Forrests spillere jubler efter en af deres fire scoringer mod de forsvarende pokalmestrer fra Arsenal.
Nottingham Forrests spillere jubler efter en af deres fire scoringer mod de forsvarende pokalmestrer fra Arsenal.

De forsvarende mestre fra Arsenal er overraskende færdige i den engelske FA Cup.

Søndag indkasserede Arsene Wengers mandskab et nederlag på udebane til Nottingham Forest fra midten af den næstbedste række.

Fra sin plads på tribunen kunne karantæneramte Wenger se Arsenal tabe med 2-4.

Før pausen scorede Eric Lichaj to gange og fik hurtigt publikum til at drømme om avancement til turneringens fjerde runde.

Efter 20 minutter headede Nottingham-angriberen et frisparksindlæg i kassen til 1-0, men det lykkedes hurtigt Arsenals Per Mertesacker at dæmpe stemningen.

Kort efter Nottinghams føringsmål headede Mertesacker gæsterne på 1-1 efter samme opskrift som værternes føringsmål.

Lige inden pausen slog Eric Lichaj til igen, denne gang med et langskud, der endte i målhjørnet til 2-1.

Arsenals forsvar forsømte flere oplagte muligheder for at sparke bolden ud ad farezonen, og så kunne Lichaj tæmme bolden med brystkassen og brage bolden i mål.

Midtvejs i anden halvleg øgede Ben Brereton til 3-1 på et straffespark.

Danny Welbeck reducerede med ti minutter tilbage til 2-3, men endnu et straffespark til Nottingham afgjorde kort efter affæren, da Kieran Dowell scorede til 4-2.

I de sidste minutter forsvarede Nottingham den overraskende sejr hjem. Det kostede et rødt kort til Joe Worrall.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.