Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk VM-mareridt ender i konkursbegæring

Arrangøren af cykel-VM sidste år i Norge er blevet begæret konkurs af firma, der hjalp med sponsoraftaler.

Peter Sagan vandt guld i elitens linjeløb ved VM i Bergen, der sportsligt var et flot arrangement. Økonomisk hang VM slet ikke sammen, og nu er arrangøren blevet begæret konkurs. Scanpix/Jonathan Nackstrand/arkiv
Peter Sagan vandt guld i elitens linjeløb ved VM i Bergen, der sportsligt var et flot arrangement. Økonomisk hang VM slet ikke sammen, og nu er arrangøren blevet begæret konkurs. Scanpix/Jonathan Nackstrand/arkiv

Økonomien bag cykel-VM i Bergen i 2017 hang slet ikke sammen. Listen af kreditorer og størrelsen af gælden er vokset og vokset, og nu er arrangøren Bergen 2017 A/S begæret konkurs.

Det er firmaet Interspons, der hjalp med sponsoraftaler i forbindelse med VM, der har taget det retlige skridt i håbet om at få de 1,8 millioner norske kroner, firmaet mener at have til gode.

»Vi håber, at dette medfører, at vi får vores penge. Og får vi ikke vores penge, så bliver det i hvert fald behandlet på en korrekt måde.«

»Vi ønsker en afklaring i sagen, og den har vi endnu ikke fået,« siger Birger Hungerholdt, der er daglig leder i Interspons, til Bergens Tidende.

Han fortæller til avisen, at retten i Bergen har bekræftet, at den har modtaget konkursbegæringen. Retsmødet finder ifølge Birger Hungerholdt sted 12. marts.

At økonomien bag cykel-VM løb løbsk, blev allerede afsløret under VM i september sidste år, idet Norges Cykleforbund oplyste, at man forventede et millionunderskud.

Siden er det økonomiske mareridt taget til i styrke. Og nye historier om voksende gæld, flere kreditorer og partnere i flugt fra deres andel af underskudsgarantien i forbindelse med VM er kommet frem.

Bergens Tidende fortæller, at der i december lå krav på cirka 80 millioner norske kroner, og at der mangler cirka 60 millioner kroner i kassen.

Blandt de mange kreditorer er Den Internationale Cykelunion, der har 13,5 millioner norske kroner til gode. Samme beløb har politidistriktet Vest til gode - de to er de største kreditorer.

Længere nede på listen finder man altså Interspons, som nu har trykket på konkursknappen.

Selskabet bag cykel-VM - Bergen 2017 A/S - bestrider flere af kravene fra kreditorerne, skriver avisen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.