Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk skistjerne undlader at anke dopingkarantæne

Therese Johaug kommer ikke til at anke den dopingdom, der holder hende ude frem til november i år.

Langrendsløberen Therese Johaug har besluttet sig for ikke at anke afgørelsen fra Norges Idrætsforbund, der for nylig idømte hende 13 måneders karantæne for at have indtaget et forbudt stof.

Det meddeler den norske skiløber i en pressemeddelelse, skriver VG.

- Therese Johaug har efter en samlet vurdering i samråd med sin advokat besluttet sig for ikke at anke domsudvalgets afgørelse.

- Hun finder kendelsen urimeligt streng, men det vigtigste for hende er en afklaring, så hun fuldt ud kan koncentrere sig om skiløb, lyder det i meddelelsen.

Norges Idrætsforbund valgte at følge Antidoping Norges anbefaling om karantæne.

Therese Johaug blev testet positiv for stoffet clostebol, som hun skulle have fået fra brug af cremen Trofodermin mod solbrændte læber.

Landsholdslægen Fredrik S. Bendiksen tog ansvaret og forlod sit job, da han hævdede at have givet hende den omtalte creme.

Karantænen gælder med tilbagevirkende kraft fra 18. oktober 2016.

Vinter-OL i Sydkorea finder sted i februar 2018, og med karantæneudløb i november i år kan Therese Johaug nå at kvalificere sig til legene i Pyeongchang.

Nordmanden har en enkelt gang vundet OL-guld, og syv gange er hun blevet verdensmester.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.