Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk skiløber vandt og delte præmien med vildfaren svensker

Her fortæller Øyvind Pettersen (th) den uheldige svensker Bill Impola, at han gerne vil dele præmiepengene med ham.
Her fortæller Øyvind Pettersen (th) den uheldige svensker Bill Impola, at han gerne vil dele præmiepengene med ham.

Norge og Sverige har en lang tradition for at drille hinanden, om hvem der egentlig er de bedste skiløbere. Når det kommer til langrend, har nordmændene siddet solidt på den skandinaviske trone i mange, mange år. Det er også tilfældet i øjeblikket, men i lørdagens 43 km lange La Diagonela i Schweiz, der er en del af Swix Ski Classics-løbsserien, så det for en gangs skyld ud til at ende med en svensk triumf. Og så gik det alligevel galt.

Svenske Bill Impola havde sikret sig et forspring på over et minut og var på vej til en sikker sejr, men bare få kilometer fra målstregen tog den førende svensker fejl af ruten og endte med at køre den forkerte vej. Så i stedet for at køre mod mål var han på vej ud på en ny runde. Og den chance lod nordmanden Øyvind Pettersen med det besynderlige tilnavn 'Pølse' ikke gå fra sig. Han skød frem og vandt slutspurten efter godt to timers skiløb - i øvrigt med seks landsmænd på de efterfølgende pladser.

»Det var synd for Bill, men da han først går fejl, så føler jeg mig som en million. Det er selvfølgelig med en bismag i munden, at jeg vinder i dag, men da jeg fik at vide, at jeg spurtede om sejren, så var der ikke nogen, der skulle få lov til at overhale i opløbet. Jeg var møgstærk hele dagen, sagde den vindende nordmand til norsk TV2 efter sejren.

Men bismagen var åbenbart så stærk, at Petersen gjorde noget ved den. Først forsøgte hans hold at klage for at få lavet resultatet om, og da det mislykkedes, opsøgte nordmanden selv den uheldige svensker efter løbet.

»Kan vi ikke bare selv ordne det ved at dele præmiepengene,« spurgte Petersen sin svenske konkurrent.

»Jo, hvis du virkelig vil det,« sagde en synligt overrasket svensk skiløber for rullende kamera.

»I så fald skal jeg bare være taknemmlig. Jeg ved, at jeg gik fejl, og jeg burde vide bedre. Men nu har jeg i hvert fald fået en god ven,« lo svenskeren, der også bagefter blev inviteret med til præmieceremonien, hvor han fik lov til at sprøjte med sejrherrens obligatoriske champagneflaske.

Pettersen ser frem til at skulle ud i sporet igen og konkurrere med Bill Impola:

»Hvis vi to kommer alene på en strækning med modvind, så ved jeg godt, hvem der skal frem og trække. Og så vidt jeg husker, så slog jeg Bill i spurten i Tjekkiet, så der er jeg stærkest,« sagde den muntre nordmand efter sin fine gestus.

Langrendsløbsserien fortsætter med Marcialonga, et italiensk løb i klassisk stil over 70 km, på næste søndag. Den omfatter også de to store skandinaviske klassikere i marts måned, Vasaloppet over 90 km i Sverige og Birkebeinerrennet over 54 km i Norge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.