Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk OL-håb efter vindblæst finale: Rystede af skræk

Snowboardløbere er utilfredse med, at slopestylefinalen blev gennemført på trods af kraftig blæst.

Silje Norendal frygtede for sit liv, da hun var i aktion i den kraftige blæst i Pyeongchang. Scanpix/Loic Venance
Silje Norendal frygtede for sit liv, da hun var i aktion i den kraftige blæst i Pyeongchang. Scanpix/Loic Venance

Pyeongchang. Den norske snowboardkører Silje Norendal langer ud efter arrangørerne ovenpå den stormomsuste og omdiskuterede OL-finale i slopestyle natten til mandag dansk tid.

Deltagerne styrtede på stribe i den kraftige blæst, der gjorde det svært at udføre øvelserne i Phoenix Snow Park ved Pyeongchang.

Både udøvere og eksperter slog undervejs til lyd for, at konkurrencen burde have været afblæst og udsat til en anden dag med mere nådige vejrforhold.

- Jeg er meget irriteret over, at der blev kørt en finale. Jeg havde egentlig mest lyst til at sætte mig på toppen og græde. Kroppen har rystet i to timer, fordi jeg var bange for at køre, siger Silje Norendal ifølge VG til Eurosport.

Det norske OL-håb lå på andenpladsen efter den første af de to finalerunder.

Men et skuffende andet gennemløb var årsag til, at hun dumpede ned som nummer fire lige uden for medaljerækkerne.

- Jeg husker ikke, hvad der skete undervejs i løbet, for jeg frygtede bare for mit liv, siger hun.

Også østrigeren Anna Gasser er utilfreds med afviklingen.

- Mange slog sig på grund af vinden.

- Jeg synes ikke, det var en fair konkurrence, og jeg er lidt skuffet over, at arrangørerne lod den fortsætte, siger hun ifølge Reuters.

Guldet gik til amerikaneren Jamie Anderson, der dermed forsvarede sejren fra Sotji for fire år siden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.