Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norges landstræner: Danmark er storfavorit mod os

Christian Berge har intet imod, at Norge har rollen som underhund før lørdagens kamp i OL-kvalifikationen.

Herning: De norske håndboldherrer måtte fredag kæmpe uventet hårdt for at vinde 35-29 over lilleputten Bahrain i den første kamp i OL-kvalifikationen i Herning.

Lørdag aften er nordmændene i en noget anden rolle, når de møder Danmark i Boxen.

- Vi glæder os vældig meget, jeg ser frem til det, siger Norges landstræner, Christian Berge.

- Det bliver hårdt, ingen tvivl om det. Danmark er storfavorit, men man skal aldrig sige aldrig. Der findes en mulighed, hvis man rammer dagsformen.

- Vi er underdogs, men vi kan godt lide den situation, siger træneren.

Norge overraskede stort ved EM i Polen i januar, hvor holdet blev nummer fire. Dermed sluttede holdet foran Danmark, der skuffende måtte nøjes med sjettepladsen.

Norges stærke stregspiller Bjarte Myrhol håber, at Norge også kan overraske mod Danmark, der fredag vandt 28-24 over Kroatien.

- Det er en kamp, der lever sit eget liv. Det siger sig selv, at det er en stor opgave for os, men vi ser frem mod den.

- Det har været min største drøm som håndboldspiller at komme med til OL i Rio. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi indløser en billet, siger Skjern-spilleren.

Kampen mellem Danmark og Norge begynder klokken 20.30. Klokken 18 spiller Kroatien mod Bahrain.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.