Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordirland skummer af raseri over straffespark i playoffkamp

Jeg er rystet over afgørelsen, siger Nordirlands landstræner, Michael O'Neill, om straffespark til Schweiz.

Belfast. Et kontroversielt straffespark til udeholdet afgjorde playoffkampen til næste års VM i fodbold mellem Nordirland og Schweiz i Belfast.

Og de nordirske spillere har ifølge kampreferaterne i flere internationale medier god grund til at føle sig bortdømt.

- Jeg er rystet over afgørelsen, rystet over det gule kort, men der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Der er vrede i omklædningsrummet. De føler sig meget uretfærdigt behandlet, siger den nordirske landstræner, Michael O'Neill, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Opgøret torsdag aften var udråbt til at være det mest betydningsfulde for Nordirland, siden holdet i 1981 kvalificerede sig til VM.

Men nordirerne får svært ved at gentage den triumf efter nederlaget på 0-1.

Med godt en halv time tilbage af kampen indtraf det afgørende øjeblik.

Cirka 20 meter fra mål forsøgte udeholdets Xherdan Shaqiri sig med en helflugter. Corry Evans blokerede skuddet med ryggen til, men til begge holds overraskelse dømte dommeren straffe til Schweiz.

- Ingen hensigt, ingen bevidst hånd på bolden og ingen chancer for at undgå at komme i vejen (for bolden, red.), skriver avisen Irish Times om situationen.

For at gøre ondt værre fik Evans en advarsel, som udelukker ham fra søndagens returkamp i Basel.

- Det er skandaløst. Jeg føler mig fuldstændig smadret, siger Corry Evans efter kampen til BBC.

Ricardo Rodriquez lod sig ikke ryste af tilskuernes højlydte utilfredshed og omsatte sikkert den store chance til kampens eneste scoring.

- Corrys arm er ikke i en unaturlig position. Den er inde ved kroppen. Bolden rammer ham i ryggen mere end noget andet. Jeg troede, at dommeren fløjtede for en forseelse eller offside. Ingen påberåbte sig et straffe, siger en ifølge AFP ophidset O'Neill efter kampen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.