Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nikolaj Ehlers scorede point for femte NHL-kamp i træk

Nikolaj Ehlers lavede assist i Winnipegs sejr, mens Lars Eller gav sin eksklub tørt på.

Nikolaj Ehlers har lavet 37 point i sæsonen. (arkivfoto). Scanpix/Kevin Hoffman
Nikolaj Ehlers har lavet 37 point i sæsonen. (arkivfoto). Scanpix/Kevin Hoffman

20-årige Nikolaj Ehlers fortsætter med at lave point i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.

Natten til tirsdag dansk tid bidrog Nikolaj Ehlers med en assist, da Winnipeg Jets vandt med 2-0 på hjemmebane over Calgary Flames.

Danskerens rolle i målet var dog begrænset, da det først og fremmest var målscorer Dustin Byfugliens hurtige skøjteløb, der gav pladsen til at lave en scoring.

Det siger statistikkerne dog intet om. De fortæller til gengæld, at Ehlers nu har lavet point i Winnipegs fem seneste kampe, og danskeren er noteret for 37 point i 43 kampe denne sæson.

Helt så mange point har Lars Eller ikke lavet efter skiftet til Washington Capitals, til gengæld er klubben noget bedre kørende end Ehlers' Winnipeg.

Med Lars Eller på isen - og to minutter i straffeboksen - vandt Washington med 4-1 over Montreal Canadiens, som Eller repræsenterede fra 2010 frem til i sommer.

Det var Washingtons sjette sejr i træk, og undervejs nåede holdets topscorer Alexander Ovechkin tæt på at runde en milepæl, da han lavede sine point nummer 997, 998 og 999 i NHL.

Dallas Stars havde fået en urolig optakt til udekampen mod Los Angeles Kings, da Dallas-spillernes fly måtte nødlande kort efter at være lettet på grund af røg i cockpittet.

Da holdet nåede frem til udekampen, var der imidlertid ingen problemer. Dallas vandt 6-4.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.