Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nikolaj Ehlers lyner to gange i Winnipeg-sejr i NHL

De danske NHL-spillere Nikolaj Ehlers og Lars Eller var begge i topform, da de var i aktion natten til onsdag.

Nikolaj Ehlers scorede to gange natten til onsdag og vandt med Winnipeg Jets over bundholdet fra Buffalo Sabres. Scanpix/Kevin Hoffman
Nikolaj Ehlers scorede to gange natten til onsdag og vandt med Winnipeg Jets over bundholdet fra Buffalo Sabres. Scanpix/Kevin Hoffman

Buffalo. Den danske ishockeyprofil Nikolaj Ehlers leverede en imponerende præstation, da han med to scoringer var med til at sikre Winnipeg Jets en 7-4-sejr ude over Buffalo Sabres i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Ehlers scorede til 3-1 og 5-1 i det målrige opgør og blev efterfølgende også kåret til en af kampens tre bedste spillere.

Det var hans mål nummer 18 og 19 i sæsonen. De 19 mål rækker lige nu til en 13.-plads på topscorerlisten i NHL.

Jets' kamp var på udebane, men holdet var alligevel favoritter i opgøret mod Sabres, der indtager den absolutte sidsteplads i Eastern Conference.

Jets ligger derimod til i den helt sjove ende af tabellen. Holdet er således på andenpladsen i Western Conference med 59 point efter 44 kampe.

Ehlers' scoringer var ikke de eneste danske af slagsen natten til onsdag.

Også Lars Eller var på pletten, da han scorede i Washington Capitals' 3-1-sejr mod bundholdet Vancouver Canucks på hjemmebane.

Lars Eller blev ligeledes kåret til en af kampens tre bedste spillere.

Washington Capitals er også godt kørende i NHL. Klubben ligger på andenpladsen i Eastern Conference med 57 point efter 43 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.