Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nikolaj Ehlers bidrager med assist i effektiv Winnipeg-sejr

Winnipeg Jets vandt overbevisende med 4-0, da holdet natten til lørdag var på besøg hos St. Louis Blues i NHL.

Nikolaj Ehlers (til højre) blev noteret for en assist, da Winnipeg Jets natten til lørdag vandt 4-0 over St. Louis Blues. Scanpix/Joe Puetz
Nikolaj Ehlers (til højre) blev noteret for en assist, da Winnipeg Jets natten til lørdag vandt 4-0 over St. Louis Blues. Scanpix/Joe Puetz

St. Louis. Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers bød ind med en enkelt assist, da han sammen med resten af Winnipeg Jets-mandskabet besejrede St. Louis Blues på udebane i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Winnipeg Jets vandt sikkert med cifrene 4-0.

Gæsterne havde ellers blot 23 skud på mål mod St. Louis' 34. Men effektiviteten gjorde forskellen i en kamp, hvor den amerikanske målmand Connor Hellebuyck også tog godt fra i Winnipeg-målet.

Sejren betyder, at Winnipeg ligger på tredjepladsen i Western Conference med 81 point efter 61 kampe.

Allerede efter første periode var Ehlers og co. i fuld kontrol. Her havde de således sendt pucken i mål tre gange.

I anden periode sendte Nikolaj Ehlers en tværpasning af sted mod holdkammeraten Patrik Laine, der hamrede pucken i mål til slutresultatet.

Ehlers blev dermed noteret for en assist. Det er hans 20. af slagsen i denne sæson. Danskeren har derudover scoret 23 mål.

Også danskerne Mikkel Bødker og Jannik Hansen var begge i aktion natten til lørdag. De to San Jose Sharks-spillere måtte dog se sig besejret, da de var på besøg hos Chicago Blackhawks.

Chicago løb med en 3-1-sejr på hjemmebanen.

San Jose Sharks ligger efter nederlaget nummer seks i Western Conference med 74 point efter 62 ud af grundspillets i alt 82 kampe.

De seneste to sæsoners NHL-mestre, Pittsburgh Penguins, markerede sig i nattens runde ved at tage sjette sejr på stribe.

Det skete, da de på udebane slog Carolina Hurricanes med cifrene 6-1. Sejren sender mestrene op som nummer fire i Eastern Conference.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.