Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nielsen udligner i Detroit-nederlag til Philadelphia i NHL

Frans Nielsen scorede i NHL-opgøret mod Philadelphia Flyers, der vandt kampen i overtid.

Detroit Red Wings' Frans Nielsen kunne score et udlignende mål natten til onsdag, men det hjalp ikke Detroit til sejr. Scanpix/Raj Mehta
Detroit Red Wings' Frans Nielsen kunne score et udlignende mål natten til onsdag, men det hjalp ikke Detroit til sejr. Scanpix/Raj Mehta

Detroit Red Wings og danske Frans Nielsen tabte natten til onsdag dansk tid 3-2 på hjemmebane til Philadelphia Flyers i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Nederlaget faldt i overtid, da Philadelphia ved stillingen 2-2 scorede det afgørende mål og dermed tager to point med hjem til østkysten. Detroit må nøjes med det ene point, som man får for et nederlag i overtid.

Frans Nielsen havde inden afgørelsen udlignet til 2-2. Den danske forward stod placeret det rigtige sted under noget klumpspil og sendte pucken i mål bag Philadelphias Brian Elliott, der sprællede forgæves.

Det var Nielsens scoring nummer 11 i 47 NHL-kampe i denne sæson, hvor pointhøsten har været mere tør end normalt.

Danskeren har som tillæg til sine scoringer fem assister og altså 16 point i alt lidt over halvvejs gennem den ordinære sæson.

Siden Nielsen begyndte at spille fast i NHL i 2009, har danskerens dårligste pointhøst på en sæson været 29 point. Det skete i en skadeplaget sæson i 2012-2013, hvor Nielsen kun spillede 48 kampe.

Detroit kunne ellers godt have brugt et ekstra point. Holdet kæmper for at holde trit med en række hold i NHL, der kæmper med om at få et wildcard til slutspillet. Detroit har 46 point for 47 kampe.

Lige nu ligger sidste års mesterhold, Pittsburgh Penguins, på det yderste mandat til slutspillet i Eastern Conference med 55 point for 50 kampe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.