Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NHL-klub dropper dansk ishockeyspiller

Patrick Bjorkstrand er færdig i Los Angeles Kings efter en skuffende sæson på klubbens farmerhold.

Patrick Bjorkstrand har spillet fire VM-turneringer for Danmark, senest i Moskva i 2016. Scanpix/Jan Korsgaard/arkiv
Patrick Bjorkstrand har spillet fire VM-turneringer for Danmark, senest i Moskva i 2016. Scanpix/Jan Korsgaard/arkiv

Los Angeles. Den danske ishockeyspiller Patrick Bjorkstrand må opgive drømmen om en fremtid som NHL-spiller i Los Angeles Kings.

Forwarden får ikke forlænget sin kontrakt og skal nu på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Ishockeymediet lakingsinsider.com oplyser, at klubben har tilbudt ni spillere kontraktforlængelser inden mandagens deadline, men at danskeren ikke er én af dem.

Udviklingen kommer formentlig ikke overraskende for den hurtige forward.

Han har ikke været tilfreds med sine præstationer i den forgangne sæson, hvor han har optrådt for klubbens AHL-hold, Ontario Reign. Her blev det til otte mål og fire assist i 42 kampe.

Bjorkstrand meldte i maj VM-afbud til det danske landshold med den begrundelse, at sæsonen langt fra har indfriet hans egne forventninger. Han satte derfor spørgsmålstegn ved, om han ville udgøre en forstærkning.

Bjorkstrand begyndte karrieren i Herning, inden han i 2012 tog til udlandet. Her har han spillet en sæson for Mora i Sverige og derefter tre år for Medvescak Zagreb i den multinationale KHL-liga.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.