Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NFL-sæson åbner med Super Bowl-revanche

Denver Broncos tager imod Carolina Panthers i den første kamp i den kommende sæson i NFL.

Denver: Når den kommende sæson i den amerikanske fodboldliga, NFL, går i gang, sker det med det, man roligt kan kalde et brag af en kamp.

Den 8. september bliver NFL indledt med en gentagelse af sidste sæsons Super Bowl mellem Denver Broncos og Carolina Panthers.

- Jeg tænker, at det er fint. Det er en stor udfordring for vores hold, siger Denvers headcoach, Gary Kubiak, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Denver Broncos får hjemmebane i kampen, hvor Carolina Panthers skal forsøge at få revanche for 10-24-nederlaget i Super Bowl for to måneder siden.

Carolina var ellers favorit til at vinde Super Bowl for første gang, efter at holdet havde vundet 15 af 16 kampe i grundspillet.

I stedet endte Denver Broncos med at tage holdets tredje titel i kampen, der markerede en eventyrlig afslutning for Peyton Manning.

Quarterbacken indstillede karrieren efter kampen, hvor han vandt Super Bowl for anden gang.

Første gang var i 2007, da han repræsenterede Indianapolis Colts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.