Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

New Zealand støder USA ned af America's Cup-tronen

Med en sejr i mandagens sejlads sikrede New Zealand sig en overbevisende America's Cup-triumf.

For tredje gang i America's Cups lange historie skal det prestigefyldte sejlsportstrofæ til New Zealand.
For tredje gang i America's Cups lange historie skal det prestigefyldte sejlsportstrofæ til New Zealand.

For tredje gang i America's Cups lange historie skal det prestigefyldte sejlsportstrofæ til New Zealand.

Med Peter Burling ved roret afgjorde newzealænderne mandag dysten mod USA på første "matchbold" og kunne juble over en overbevisende 7-1-sejr.

New Zealand indledte ellers konkurrencen med et minuspoint, efter at USA havde vundet kvalifikationen, men det blev ikke nogen afgørende forhindring i den direkte march mod sejren.

Blot 26-årige Peter Burling er den yngste styrmand, der nogensinde har vundet sejlsportens kongeduel.

Han buldrede ind på verdensscenen ved OL i London i 2012, da han vandt sølv i 49'er-klassen. Sidste sommer understregede han sit usædvanlige talent ved at hente OL-guld i Rio i samme bådklasse.

Med America's Cup-triumfen sørgede han for revanche for fadæsen for fire år siden, hvor New Zealand førte 8-1, men derefter tabte otte sejladser på stribe, så USA vandt med 9-8.

New Zealand vandt også America's Cup i 1995 og 2000 og har altså nu tre aktier i verdens ældste sportstrofæ.

Der er blevet sejlet om America's Cup 35 gange siden 1851. USA er noteret for 29 sejre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.