Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nedrykningsspøgelse bekymrer AaB-træner

AaB tabte hjemme mod Viborg og er nu for alvor en del af nedrykningskampen, erkender nordjyderne.

AaB tabte lørdag med 0-1 hjemme mod Viborg FF. Dermed er nordjyderne uden sejr i deres seneste fem ligakampe, og diskussionen om en mulig nedrykning, der for to runder siden virkede usandsynlig, er nu blusset op.

AaB har med fire runder tilbage af nedrykningspuljen hentet 34 point. Det er tre point mere end Silkeborg, der spiller mod AGF søndag. Både AGF og Viborg har 28 point.

- Det er noget, jeg er opmærksom på, og det er noget, vi skal arbejde med omkring spillerne. Men jeg ser ikke et hold, der smider håndklædet i ringen. Det skal vi holde fast i, siger cheftræner Morten Wieghorst.

AaB startede ellers foråret forrygende og lignede et hold, der kunne snige sig med i mesterskabsspillet. Men det seneste formdyk og manglende skarphed foran mål har bragt holdet med i puljen af nedrykningsbejlere.

- Det er bekymrende. Selvfølgelig er det det. Når man ikke scorer på sine chancer, vinder man heller ikke fodboldkampe.

- Puljerne er åbnet op, og det må vi forholde os til. Men jeg har fuld tiltro til, at vi arbejder os ud af det. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at spillerne ikke mister selvtilliden, for vi har stadig masser af kvalitet, siger Morten Wieghorst.

Da AaB missede top-6 og endte i nedrykningsspillet, blev holdet stadig nævnt som en af favoritterne til gå i playoffkampene om en plads i Europa.

Men ét point ud af seks mulige mod Silkeborg og Viborg har bragt nedrykningsspøgelset frem.

- Vores eneste tanke er at undgå de playoffkampe om nedrykning. Men vi ved os godt, at det ikke bliver afgjort før de sidste kampe.

- De mørke skyer om nedrykning har fyldt noget, og nu er vi midt i det, siger sportsdirektør Allan Gaarde.

Han frygter ikke, at AaB's mange unge spillere ikke er rustet til den afgørende fase af slutspillet.

- Vi har masser af rutine i vores trup, så hvis vi kommer ud og spiller de afgørende kampe, skal de nok klare det. Men vores mål er selvfølgelig at undgå de forfærdelige kampe, siger sportsdirektøren.

AaB får i næste spillerunde besøg af AGF.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.