Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

NBA's vicemester sender Irving til Boston i byttehandel

Boston Celtics må give afkald på Isaiah Thomas og to andre spillere for at få Kyrie Irving til østkysten.

Kyrie Irving kan smile over, at han næste år skal spille i Boston. I juli bekræftede Irving, at han ønskede at forlade Cleveland, hvor han har været en af de bærende kræfter i flere sæsoner. Reuters/Tyrone Siu
Kyrie Irving kan smile over, at han næste år skal spille i Boston. I juli bekræftede Irving, at han ønskede at forlade Cleveland, hvor han har været en af de bærende kræfter i flere sæsoner. Reuters/Tyrone Siu

Boston Celtics, der i sidste sæson nåede semifinaleserien i verdens basketball-liga, NBA, har skrevet kontrakt med en af rækkens største profiler.

Det drejer sig om Cleveland Cavaliers' point guard Kyrie Irving, der forlader holdet i en opsigtsvækkende byttehandel med de grønblusede Celtics.

For Cleveland Cavaliers får nemlig sendt Isaiah Thomas den anden vej som direkte erstatning for Kyrie Irving.

Isaiah Thomas var Boston Celtics' helt store profil i sidste års successæson.

Boston Celtics må også slippe forwarden Jae Crowder og centerspilleren Ante Zizic i byttehandlen.

Derudover må klubben give afkald på næste års førsterundevalg i draften, hvor holdene vælger spillere fra collegerækkerne.

Til gengæld har Boston sikret sig en af NBA bedste spillere, mener klubbens præsident, Danny Ainge.

»Kyrie er en af de bedste til at score i NBA. Det har han bevist på den største scene, NBA-finalerne, de seneste tre år,« siger præsidenten.

»Han har været NBA-mester, vundet olympisk guld og været All Star fire gange. Alligevel mener vi, at han stadig har sine bedste år foran sig,« tilføjer Ainge.

Medejer i Boston Celtics Wyc Grousbeck udnytter lejligheden til at hylde Isaiah Thomas og Jae Crowder, der begge spillede nøgleroller i sidste sæson, hvor klubben endte øverst i Eastern Conference.

»Isaiah og Jae har en kæmpe andel i vores succes. Isaiahs præstationer under meget svære vilkår vil gå over i historien, og vi ønsker dem alt det bedste,« siger han.

Isaiah Thomas blev ramt af en familietragedie under slutspillet i sidste sæson, da hans søster blev dræbt i en trafikulykke.

I juli bekræftede Kyrie Irving, at han ønskede at forlade Cleveland, hvor han har været en af de bærende kræfter i flere sæsoner.

Cleveland Cavaliers har været i finaleserien de seneste tre år, hvor det er blevet til en enkelt titel i tre opgør mod Golden State Warriors.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.