Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Napoli fortsætter flot stime før CL-kamp mod Real

Napoli vandt over Genoa og fik en fin optakt til Champions League-kampen mod Real Madrid i næste uge.

Napoli har gang i en flot serie i den italienske Serie A i fodbold.

Fredag aften gik den syditalienske klub for 13. ligakamp på stribe fra banen uden nederlag, da det blev 2-0 hjemme over Genoa.

Med sejren avancerer Napoli i hvert fald midlertidigt til andenpladsen i tabellen.

Klubben fik samtidig en god optakt til en svær Champions League-kamp onsdag i næste uge.

Her skal Napoli på udebane spille mod Real Madrids regerende Champions League-vindere i den første kamp i ottendedelsfinalen.

Piotr Zielinski indledte målscoringen mod Genoa fem minutter inde i anden halvleg, da han fra kanten af straffesparksfeltet bankede bolden i mål med en fin afslutning.

Midt i anden halvleg fordoblede Emanuele Giaccherini føringen, da han udnyttede godt forarbejde af Dries Mertens.

Napoli har 51 point for 24 kampe på andenpladsen, mens Genoa er nummer 16 med 25 point.

Juventus' regerende mestre fører Serie A med 57 point for 23 kampe, og Roma er nummer tre med 50 point for samme antal kampe som topholdet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.