Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadim træt af straffestrid med Harder: Der skal være ro

Nadia Nadim og Pernille Harder var ikke enige om, hvem der skulle sparke straffespark mod Ukraine.

Nadia Nadim i landskampen Danmark - Sverige, EM kvalifikation på Viborg Stadion, d. 20. september 2016. Nadia Nadim var med to mål i fokus efter en turbulent dag, da Danmark slog Ukraine i VM-kvalifikationen. Det skriver Ritzau, fredag den 8. juni 2018.
Nadia Nadim i landskampen Danmark - Sverige, EM kvalifikation på Viborg Stadion, d. 20. september 2016. Nadia Nadim var med to mål i fokus efter en turbulent dag, da Danmark slog Ukraine i VM-kvalifikationen. Det skriver Ritzau, fredag den 8. juni 2018.

De danske fodboldkvinders to største profiler var i åben diskussion på banen, da Danmark fredag aften besejrede Ukraine 5-1 på udebane i VM-kvalifikationen.

Årsagen var, at anfører Pernille Harder bad om lov til at sparke straffespark, på et tidspunkt hvor Danmark førte 3-0 i anden halvleg, selv om det var Nadia Nadim, der på forhånd var udset som skytte.

Nadim, der allerede tidligere i kampen havde scoret fra 11-meter-pletten, afviste sin kaptajn. Hun tog selv sparket - og brændte.

Den forudgående episode med Harder var en medvirkende årsag til det kiksede forsøg, siger Nadim.

»Det var ikke den optimale optakt til at skulle skyde et straffespark. Det var træls, at jeg brændte. Og jeg tror, at en af årsagerne var, at jeg havde mine tanker et andet sted henne,« siger Nadia Nadim til DR.

»Der skal være ro til at koncentrere sig, når der skal sparkes straffespark. Men den slags sker, og jeg tror ikke, at det kommer til at ske igen,« siger hun.

Harder forklarer, at hun bad om at sparke, fordi hun følte sig »i godt humør« i sin landskamp nummer 100.

»Jeg synes, man skal have respekt for sin anfører, så der ikke bliver sådan en diskussion inde på banen,« siger Pernille Harder til DR.

Allerede inden kampen havde de to offensive profiler været i clinch, efter at Nadim har udtalt hård kritik af Spillerforeningens direktør, Mads Øland, i en ny bog.

Nadim er utilfreds med Ølands rolle i efterårets konflikt mellem DBU og spillerne. En strid, der endte med, at det danske hold udeblev fra en VM-kvalifikationskamp i Sverige.

Pernille Harder har sammen med herrelandsholdets anfører, Simon Kjær, taget afstand fra kritikken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.