Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadal snupper sidste kvartfinalebillet i Melbourne

Rafael Nadal slingrede undervejs, men er klar til kvartfinalen i Australian Open efter sejr over Gaël Monfils.

Rafael Nadal viste til tider flot spil, da han sendte Gaël Monfils ud af Australian Open. Scanpix/Saeed Khan
Rafael Nadal viste til tider flot spil, da han sendte Gaël Monfils ud af Australian Open. Scanpix/Saeed Khan

Rafael Nadal bookede mandag den sidste ledige billet til kvartfinalen i herresingle ved grand slam-turneringen Australian Open.

Den niendeseedede spanier avancerede med en sejr i fire sæt over sjetteseedede Gaël Monfils trods lidt slingren undervejs. De spanske sejrscifre endte med at lyde på 6-3, 6-3, 4-6 og 6-4.

Nadal kom perfekt fra land i opgøret.

Et enkelt servegennembrud i første sæt var nok til at sikre en stabilt spillende Nadal sættet, og han fortsatte med at være farlig i modstanderens serv i andet sæt.

Tre gange lykkedes det Nadal at bryde Monfils, som kun formåede at hive et enkelt servegennembrud tilbage, inden sættet var omme.

Den tidligere verdensetter fra Spanien var også spillemæssigt ovenpå i det meste af tredje sæt, men han formåede ikke at få brudt franskmandens serv.

I stedet greb Monfils sin første og eneste mulighed i sættet, da han brød Nadal til 5-4, og så kunne han serve sættet hjem.

Nadal kom dog på 40-0, men Monfils spillede stort på de vigtige breakbolde, og så måtte kampen ud i et fjerde sæt.

Nu havde Monfils tanket selvtillid, og så er han en ubehagelig modstander for enhver spiller.

Den franske showmand gav flere prøver på sit store boldtalent, og han brød tidligt Nadal.

Franskmanden virkede i kontrol, men trods føring på 30-0 i egen serv endte han med at blive brudt til 4-4.

Monfils viste nok en gang, at han mentalt kan skifte hurtigt, og kort efter at have været på vej til at tvinge kampen i fem sæt brød Nadal igen og tog sejren med 6-4.

I kvartfinalen venter den tredjeseedede canadiske superserver Milos Raonic på spanieren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.