Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadal nedkæmper stærk tysker og møder argentiner i Paris

Maximilian Marterer ydede god modstand mod Rafael Nadal, der skal møde argentiner i French Open-kvartfinale.

Rafael Nadal fik besejret Maximilian Marterer, der dog ydede god modstand ved French Open. Eric Feferberg/scanpix/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal fik besejret Maximilian Marterer, der dog ydede god modstand ved French Open. Eric Feferberg/scanpix/Ritzau Scanpix

Rafael Nadal har fortsat til gode at tabe et sæt ved årets French Open i tennis.

Mandag spillede den topseedede spanier sig i kvartfinalen med en sejr på 6-3, 6-2, 7-6 over Maximilian Marterer.

Tyskeren, der er nummer 70 på verdensranglisten, gjorde ellers solid modstand, og han tillod sig den frækhed at bryde Rafael Nadals serv i kampens første parti.

Spanieren, der søndag fyldte 32 år, svarede igen med to servegennembrud i sættet og yderligere to i andet sæt.

22-årige Maximilian Marterer gav dog ikke op, og i tredje sæt lavede han sit andet servegennembrud i kampen og kom foran 3-1.

Gruskongen Nadal brød dog omgående tilbage til 2-3, hvorefter spillerne holdt serv frem til stillingen 6-6.

I tiebreaken var Rafael Nadal skarpest og vandt 7-4, da han på sin anden matchbold fik Maximilian Marterer til at slå bolden ud af banen.

Rafael Nadal jagter sin 11. titel ved French Open, den franske grand slam-turnering på grus, som han vandt første gang i 2005.

Kun to gange i karrieren er Rafael Nadal gået fra banen som taber ved French Open.

I kvartfinalen skal verdensetteren møde Diego Schwartzman.

Den 11.-seedede argentiner var spillet helt ned under gruset i Paris, men leverede et flot comeback i sin ottendedelsfinale mod sjetteseedede Kevin Anderson fra Sydafrika.

Diego Schwartzman var bagud 0-2 i sæt og 3-5 i tredje sæt, men endte med at vinde 1-6, 2-6, 7-5, 7-6 (7-0), 6-2.

Kevin Anderson havde ellers flere muligheder for at sikre sejren.

I tredje sæt førte sydafrikaneren 5-3, inden Diego Schwartzman vandt fire partier i træk og dermed sættet.

Også i fjerde sæt kunne Kevin Anderson have servet kampen hjem, da han førte 5-4, men Diego Schwartzman brød rent tilbage og vandt senere sættets tiebreak.

I femte sæt havde Kevin Anderson ikke mere at komme med i egen serv, og Diego Schwartzman fuldendte sit store comeback med fire servegennembrud mod to til modstanderen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.