Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadal forventer sig klar til sæsonfinale trods knæbøvl

Rafael Nadal føler sig klar til at spille med i ATP Finals, med mindre hans knæskade rammes af tilbagefald.

Rafael Nadal er kommet sig over en knæskade og føler sig klar til ATP Finals i London. Scanpix/Christophe Archambault
Rafael Nadal er kommet sig over en knæskade og føler sig klar til ATP Finals i London. Scanpix/Christophe Archambault

Den spanske verdensetter i herretennis, Rafael Nadal, regner med at være helt fit til at spille ATP Finals i næste uge, selv om han i sidste uge måtte trække sig med en knæskade inden sin kvartfinale i Paris Masters.

Hvile og behandling har gjort underværker, fortalte Nadal, da han ankom til London, hvor sæsonens store punktum skal sættes.

Torsdag skal han træne og teste knæet i The O2 Arena.

- Forhåbentlig har knæet det godt. Jeg har gjort alt for at blive helt klar. Nu må træningen vise, om jeg er i stand til at konkurrere på 100 procent.

- Hvis der ikke sker et tilbagefald, så spiller jeg. Jeg besøgte lægen, lige efter jeg trak mig Paris, og jeg forventer, at behandlingen har virket, siger Nadal ifølge Skysports.

I fraværet af skadede stjerner som Novak Djokovic, Andy Murray og Stanislas Wawrinka er Nadal sammen med Roger Federer favorit til at vinde sæsonfinalen.

Nadal og Federer har allerede mødt hinanden fire gange i denne sæson, hver gang med Federer som vinder.

- Jeg har selvtillid efter en god sæson, og jeg drømmer om at vinde turneringen. Møder jeg Federer i finalen, er min chance for at vinde mindre, end den er mod alle andre, men jeg vil gøre alt for at slå ham, siger Nadal.

Han lægger ud mod belgieren David Goffin mandag i gruppen, der er opkaldt efter Pete Sampras. Den tæller også Grigor Dimitrov og Dominic Thiem.

Boris Becker-gruppen har deltagelse af Roger Federer, Jack Sock, Alexander Zverev og Marin Cilic.

Turneringen indledes søndag med finale en uge senere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.