Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nadal efter historisk sejr: Tvivlen har gjort mig bedre

Den spanske tennisspiller har tvivlet meget på sig selv, og det har hjulpet ham til at vinde French Open igen.

Rafael Nadal, der søndag vandt French Open for tiende gang, har tvivlet meget på sig selv de seneste år. Reuters/Christian Hartmann
Rafael Nadal, der søndag vandt French Open for tiende gang, har tvivlet meget på sig selv de seneste år. Reuters/Christian Hartmann

Paris. Søndag blev en historisk dag ved French Open i tennis.

Som den første spiller nogensinde vandt Rafael Nadal herresinglerækken for tiende gang med en knusende sikker 6-2, 6-3, 6-1-sejr over schweizeren Stanislas Wawrinka.

Den spanske grusspecialist havde ikke vundet en grand slam-turnering siden French Open for tre år siden, for siden har skader og manglende kampform sat ham tilbage.

Mange har undervejs tvivlet på, om Rafael Nadal kunne vende tilbage til tidligere tiders niveau, og den tvivl har den 31-årige spiller også selv haft.

- Jeg tvivler hver eneste dag, siger han ifølge AFP.

- Men det er godt, eftersom det får mig til at arbejde hårdt med mere intensitet, siger han.

Rafael Nadal tabte ikke et eneste sæt på vej mod triumfen ved French Open, turneringen han vandt første gang tilbage i 2005.

Triumfen er på ingen måde tilfældig.

- Man bliver nødt til at være ydmyg og acceptere, at man skal arbejde for at forbedre sig.

- Jeg har tvivl i dag, jeg har været i tvivl de seneste tre år, og jeg kommer til at være i tvivl om nogle få dage, siger Rafael Nadal, der tidligere i år tabte Australian Open-finalen til Roger Federer.

Schweizeren har med 18 grand slam-sejre flest af alle nogensinde, men Rafael Nadal er nu alene på andenpladsen med 15 grand slam-titler.

Amerikanske Pete Sampras er nummer tre på listen med 14 titler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.