Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Murray og Djokovic mødes i tennisbrag i Doha

Verdens nummer et og to i herretennis mødes i finalen i ATP-turneringen i Qatar.

Andy Murray skal allerede i sin første sæsonfinale i 2017 op mod Novak Djokovic. Scanpix/Karim Jaafar
Andy Murray skal allerede i sin første sæsonfinale i 2017 op mod Novak Djokovic. Scanpix/Karim Jaafar

Så er der dækket op til tennisbrag.

Verdensranglistens nummer et og to, Andy Murray og Novak Djokovic, mødes i finalen i ATP-turneringen i Qatar.

Andy Murray vandt i semifinalen fredag i to sæt over verdens nummer ti, Tomas Berdych, mens Novak Djokovic forinden havde store problemer med Fernando Verdasco, som ligger nummer 42 på verdensranglisten.

Djokovic var således flere gange nede i sækken mod Verdasco, men slap ud og vandt efter en dramatisk kamp i tre sæt, 4-6, 7-6(7), 6-3.

Novak Djokovic var foran 4-2 i første sæt, da Fernando Verdasco fik fat, vandt fire partier på stribe og dermed sættet med 6-4.

I andet sæt lavede spillerne et servegennembrud hver frem til stillingen 4-4 i Djokovic' serv. Her afværgede serberen tre breakbolde, og sættet fortsatte til tiebreak, hvor kampens afgørelse var lige op over.

Fernando Verdasco spillede sig nemlig foran 6-2 og havde dermed fire matchbolde. Djokovic afværgede dem alle og fik endnu en matchbold imod sig, før han vandt tiebreaken 9-7.

I tredje sæt tippede kampen til verdenstoerens fordel. Han brød til 3-2 og holdt egen serv hele vejen frem til endnu et servegennembrud til 6-3.

Anderledes let gik det for verdensetteren, Andy Murray. Han vandt 6-3, 6-4 over Tomas Berdych.

Murray holdt alle sine servepartier i første sæt og brød to gange i andet sæt, hvor han selv blev brudt en enkelt gang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.