Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mourinho: Vi byttede gerne pokalen for de 22 menneskeliv

Manchester United vandt 2-0 over Ajax i finalen i Europa League kun 48 timer efter, byen blev ramt af angreb.

Stockholm. Manchester Uniteds portugisiske manager, José Mourinho, siger efter sejren i Europa League, at han ville være villig til at afgive titlen, hvis det kunne bringe de 22 personer tilbage, der omkom i et blodigt angreb ved Manchester Arena mandag aften.

United vandt 2-0 over Ajax onsdag aften i Stockholm, i en kamp der i høj grad blev spillet i skærene fra tragedien i Manchester.

- Hvis vi kunne, så ville vi klart bytte sejren for de menneskeliv. Det ville vi ikke skulle tænke over to gange. Gør denne titel folk i Manchester en lille smule glade? Måske, siger manageren til nyhedsbureauet AFP.

Inden kampen blev der afholdt et minuts stilhed til ære for ofrene, ligesom spillere for begge klubber bar sørgebind i finalen.

Manchester United havde dagen før finalen valgt at aflyse det sædvanlige pressemøde forud for kampen for at give spillerne ro.

Finalen blev aldrig den store fodboldmæssige oplevelse, hvor Paul Pogba og Henrikh Mkhitaryan stod for de to mål.

- Dette er det vigtigste trofæ i min karriere, fordi det er det seneste, som jeg har fået. Og det sidste er altid det vigtigste. Det er sådan, at jeg ser på det, siger Mourinho efter sejren til nyhedsbureauet Reuters.

Mourinho, der tre gange tidligere har vundet europæiske titler med Porto og Inter, har tidligere sagt, at han ikke ønskede at vinde Europa League, da succes i den næstbedste europæiske turnering vil være en skuffelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.