Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mourinho om Uniteds CL-fiasko: Ikke verdens undergang

Sevilla kontrollerede kampen, og det første mål var vigtigt, konstaterer José Mourinho efter Uniteds nederlag.

Det lykkedes ikke José Mourinho at føre Manchester United i Champions League-kvartfinalen. Scanpix/Oli Scarff
Det lykkedes ikke José Mourinho at føre Manchester United i Champions League-kvartfinalen. Scanpix/Oli Scarff

Manchester. Nu handler det om at kigge fremad og ikke dvæle for meget ved skuffelsen over at være ude af Champions League.

Sådan lyder det fra Manchester Uniteds manager, José Mourinho, efter at have set sit hold tabe med 1-2 til Sevilla på hjemmebane i turneringens ottendedelsfinale.

Den første kamp i Spanien var endt 0-0, og dermed er den engelske storklub noget overraskende færdig i mesterligaen.

- Vi har en kamp i weekenden, så vi kan ikke være kede af det i mere end 24 timer. Det er fodbold, ikke verdens undergang, siger José Mourinho ifølge uefa.com.

Efter den målløse kamp i Sevilla var begge hold nervøse for at blotte sig i returkampen.

Kampen åbnede sig derfor først for alvor, da indskiftede Wissam Ben Yedder bragte Sevilla foran et kvarter før tid.

Få minutter senere gjorde han sig endegyldigt til aftenens helt med scoringen til 2-0.

- Det første mål var vigtigt, ikke blot på grund af resultatet i den første kamp, men også på grund af kampens forløb. Vi scorede ikke, og Sevilla fastholdt bolden og kontrollerede dermed kampen.

- Vi havde en god chance for at score, men de lavede et mål, og fra det øjeblik blev det hele mere ophedet. Det andet mål gjorde det umuligt, konstaterer José Mourinho.

Hans hold møder Brighton i FA Cuppen lørdag aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.