Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mourinho og Chelsea indgår forlig med degraderet læge

Eva Carneiro kan stoppe et ukendt beløb i lommen, efter hun har indgået forlig med José Mourinho og Chelsea.

Eva Carneiro (til højre) er med til at behandle en skadet Chelsea-spiller. Scanpix/Ian Kington
Eva Carneiro (til højre) er med til at behandle en skadet Chelsea-spiller. Scanpix/Ian Kington

Manchester Uniteds manager, José Mourinho, og Premier League-klubben Chelsea har i arbejdsretten indgået et forlig med lægen Eva Carneiro, som blev degraderet i Chelsea efter en kontrovers med Mourinho, der dengang var manager i London-klubben.

Det skriver Chelsea på klubbens hjemmeside.

Det vides ikke, hvilket beløb, der får Carneiro til at droppe sagen, men tidligere har der været historier fremme om, at hun skulle have sagt nej til at droppe sagen mod et beløb svarende til lidt mere end 11 millioner kroner.

Sagsanlægget mod Mourinho drejer sig om kønsdiskriminering, mens sagen mod klubben handler om usaglig opsigelse.

Carneiro blev i august sidste år degraderet af José Mourinho efter en uafgjort kamp mod Swansea, hvor lægen i slutminutterne løb på banen for at tilse holdets belgiske stjerne Eden Hazard.

Mourinho beskyldte bagefter lægen for at være naiv og for manglende forståelse af spillet, da manageren mente, at hendes indblanding fratog Chelsea muligheden for at jagte sejren.

Kort efter måtte Carneiro hverken være til stede på Chelseas bænk, når holdet spillede kampe, eller klubbens træningsanlæg, når førsteholdet trænede.

Seks uger episoden valgte hun selv at forlade Chelsea.

Lægen siger til nyhedsbureauet AFP, at hun er meget lettet over, at sagen nu er slut.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.