Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morten Stig vil ikke kommentere kontroversiel udtalelse

Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund.
Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund.

Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF), ønsker ikke at kommentere på den kontroversielle udtalelse, som pressechef Finn Tage Jensen gav til TV2 Sporten efter samarbejdsophøret med Jan Pytlick.

Det fortæller generalsekretæren til BT.

»Vi har tidligere kommenteret sagen i en pressemeddelelse, og som der også står i den, er resten internt. Jeg har derfor ikke yderligere kommentarer. Vi har nu fokus på VM for herrerne og glæder os til de kommende kampe,« siger Morten Stig Christensen.

Afskedigelsen af Jan Pytlick medførte et ikke særlig kønt efterspil for DHF. Først udtalte den nu forhenværende landstræner for kvindelandsholdet, at han havde følt sig 'hængt op på et kors', hvor han 'langsomt forblødte' i sin afsluttende tid i spidsen for holdet.

Det fik Finn Tage Jensen til at udtale følgende til TV2 Sporten:

»Morten Stig (Christensen, red.) er på ferie. DHF har ikke andet at sige, end at vi håber, han (Jan Pytlick, red.) kommer ned fra korset inden påske.«

Det tvang formand Per Bertelsen til tasterne. I en pressemeddelselse; dén, som Morten Stig Christensen refererer til, tog formanden for DHF kraftigt afstand til Finn Tage Jensens kommentar og skrev i samme ombæring, at håndboldforbundet ville tage sagen op internt, når Morten Stig Christensen ville være hjemme fra ferie.

BT har været i skriftlig dialog med Morten Stig Christensen, der mandag eftermiddag fortsat ikke har svaret på, om Finn Tage Jensen fortsætter på posten som pressechef efter den kontroversielle udtalelse.

Finn Tage Jensen selv ønsker ikke at kommentere på, om han har haft eller skal have et møde med Morten Stig Christensen, som der tidligere har været spekuleret i, og pressechefen vil heller ikke svare på, om han er med herrelandsholdet i Malmø, hvor de danske herrer mandag aften møder Sverige i en træningskamp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.