Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morten Olsen stemte på Cristiano Ronaldo til Ballon d'Or

Manuel Neuer, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo dyster om at vinde Ballon d'Or.
Manuel Neuer, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo dyster om at vinde Ballon d'Or.

Tre spillere dyster om at blive kåret til verdens bedste spiller og modtager af den fineste enkelpris af dem alle, FIFAs Ballon D'or. Til at stemme om, hvem der skal løbe med prisen, som Cristiano Ronaldo vandt sidste år, er alverdens landstrænere, landsholdsanførere samt udvalgte journalister.

Morten Olsen har dermed haft en finger med i spillet om, hvem der mandag aften ved FIFAs store fodboldshow kan kalde sig for den fodboldspiller i det forgangne år, og den danske landstræner har stemt på Cristiano Ronaldo foran Lionel Messi og Manuel Neuer, afslører han over for BT.

»Jeg har stemt på Ronaldo. Først og fremmest bryder jeg mig ikke om sådanne afstemninger, fordi det er et holdspil, men de tre spillere, som er valgt til finalerunden, havde jeg også på forhånd, siger Morten Olsen og begrunder sit valg af Cristiano Ronaldo således:

»Jeg kan sige, at jeg ikke har følelserne med, for hvis jeg havde det, ville jeg sige forbandet være den mand (Ronaldo, red.), som jeg nu har stemt på, og som scorede 10 sekunder før tid for et par måneder siden i Parken mod os (Danmark tabte 0-1 mod Portugal i EM-kvalkamp, red.). Men det må man se bort fra. Han er lige som Messi en genial fodboldspiller, der vandt Champions League og var meget afgørende med en masse mål i sidste sæson.«

»Der er nogle, som siger, at man skal vinde VM for at være verdens bedste, men skal man så ikke kigge på de andre 11 måneder? Man kan ikke kun kigge på en måned, og jeg har set igennem VM, for ellers skulle Manuel Neuer have vundet, det er der ingen tvivl om,« siger Morten Olsen.

Når Morten Olsen har stemt på Cristiano Ronaldo som verdens bedste, er det nødvendigvis sket på beskostning af Lionel Messi og Manuel Neuer, som begge var i VM-finalen. Barcelona-stjernen Messi blev kåret som VMs bedste spiller, og Manuel Neuer vandt VM ud over et tysk mesterskab og pokaltitel på et stærkt Bayern München-hold, hvor han har fået meget ros for at være ude af feltet som en anden sweeper.

»Jeg synes ikke, at Messi var VMs bedste. Men det er også mange gange kommercielle hensyn, som afgør det. Jeg synes, at han manglede lidt, og det er selvfølgelig hårdt og svært, og man skal måske heller ikke kritisere Messi, men vi forlanger så meget af ham - jeg synes, at han har virket lidt mere mættet i år, og han har også været mere skadet, så selv om jeg mange gange har stemt på Messi, så har jeg denne gang stemt på Ronaldo, som ikke havde noget godt VM,« supplerer Olsen og tilføjer om fravalget af Neuer:

»Manuel Neuer kunne også have vundet, men jeg synes ikke, at han har opfundet den rolle som sweeper, som nogen vil gøre det til. Det skyldes nok, at der er nogen, som af naturlige årsager ikke kan huske 70'erne. Men det kan vi andre. Der var den hollandske Ajax-målmand måske ikke så ekstrem som sweeper, men han var i al fald den bageste marksspiller, så det er ikke nogen ny rolle, Neuer har opfundet. Men han har gjort det fantastisk og kan også tage med hænder, så det er en fuldendt keeper. Jeg synes bare, at Messi og Ronaldo er geniale og har været det nogle år.«

Cristiano Ronaldo vandt ud over sidste år også Ballon d'Or i 2008.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.