Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morten Andersen optaget i NFLs Hall of Fame: »Vi står på skuldrene af andre mennesker«

Danske Morten Andersen bliver søndag den blot anden kicker, der bliver optaget i NFL's Hall of Fame.

ARKIVFOTO 2008 af NFL stjernen Morten Andersen- - Se RB SPORT 16.00.Danske Morten Andersen får søndag den ultimative NFL-hæder. Morten Andersen bliver søndag indlemmet i Pro Football Hall of Fame som den kun anden NFL-kicker nogensinde. . (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO 2008 af NFL stjernen Morten Andersen- - Se RB SPORT 16.00.Danske Morten Andersen får søndag den ultimative NFL-hæder. Morten Andersen bliver søndag indlemmet i Pro Football Hall of Fame som den kun anden NFL-kicker nogensinde. . (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017)

CANTON. Danske Morten Andersen bliver natten til søndag dansk tid optaget i NFL's Pro Football Hall of Fame som den blot anden kicker i ligaens historie.

Og 56-årige Andersen har tænkt sig at gøre ceremonien til en hyldest for spillere, der er en del af NFL-holdenes såkaldte "special teams".

Derfor har han inviteret adskillige tidligere kickere, snappere, holdere og special teams-trænere til en fest efter den formelle ceremoni i Canton i delstaten Ohio.

- Det er en hyldest til positionen. Jeg ville dele oplevelsen med så mange mennesker som muligt, siger Morten Andersen ifølge The Times-Picayune.

I 1991 blev nordmanden Jan Stenerud optaget i Pro Football Hall of Fame. Nordmanden vil også være blandt gæsterne ved lørdagens ceremoni.

- Jeg er meget glad på Mortens vegne. Han fortjener det så forbandet meget. Hans statistikker taler for sig selv. Vi skal forhåbentlig ikke vente 26 år for at få endnu en kicker ind (i Hall of Fame, red.), siger Jan Stenerud.

Morten Andersens 17-årige søn, Sebastian, skal præsentere sin far under lørdagens ceremoni.

Morten Andersen siger, at han har forberedt en takketale på 14 minutter.

- Jeg er ekstremt ydmyg. Ingen, der har opnået nogen form for succes, har gjort det alene. Vi står på skuldrene af andre mennesker. Og jeg ville have, at de alle skal være en del af dette, siger Morten Andersen.

Blandt Morten Andersens gæster er den tidligere punter i New Orleans Saints Brian Hansen, deep snapper Kendall Gammon og de tidligere kickere Nick Lowery, Eddie Murray, Jim Breech og Jim McFadden.

- Jeg kan ikke beskrive, hvor stolt jeg er ved at repræsentere the Saints i Pro Football Hall of Fame, siger Morten Andersen.

Han tilbragte 12 sæsoner af sin 25 år lange NFL-karriere i klubben, inden han rejste videre efter 1994-sæsonen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.