Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morata dukkede tandløse United på Stamford Bridge

Danske Andreas Christensen spillede hele kampen for Chelsea i 1-0-sejren over Manchester United.

Alvaro Morata afgjorde kampen mod Manchester United, da han med et eminent hovedstød scorede sejrsmålet for Chelsea til 1-0. Scanpix/Adrian Dennis
Alvaro Morata afgjorde kampen mod Manchester United, da han med et eminent hovedstød scorede sejrsmålet for Chelsea til 1-0. Scanpix/Adrian Dennis

Chelsea blander sig i toppen af Premier League efter sejren over Manchester United søndag.

Her slog Antonio Contes tropper United 1-0 på et mål af Alvaro Morata.

De forsvarende mestre har nu 22 point og ligger nummer fire, hvilket kun er et enkelt point færre end United på andenpladsen.

Manchester United havde virkelig brug for de tre point for at holde bare lidt snor i rivalerne fra Manchester City, der på førstepladsen har et forspring på otte point ned til United.

Chelsea var det bedste hold i første halvleg.

Chelsea-spillerne var farlige og kom til flere chancer, men målene udeblev. United halsede efter de engelske mestre, og det fortsatte ind i anden halvleg.

United har masser af fysik, og den benyttede de sig af. Det blev en hårdt spillet kamp, hvor begge hold gik til stålet, men det var begrænset, hvor meget andet gæsterne havde at byde på.

Manchester United-manager José Mourinho har været udskældt for at spille kedeligt og defensivt mod de bedre hold, og i perioder af kampen satte udebaneholdet også sin lid til de lange bolde. Dog uden held.

I det 55. minut blev mestrene belønnet for anstrengelserne. César Azpilicueta slog et perfekt indlæg til en helt fri Alvaro Morata, der headede bolden perfekt over i hjørnet.

Resten af halvlegen stod der også Chelsea på det meste, og United kunne være glad for, at holdet i David de Gea har en af verdens bedste målmænd, da han præsterede flere gode redninger.

Det blev kun til den ene scoring i kampen, som Andreas Christensen spillede fra start til slut, og José Mourinho måtte efterfølgende rejse til det nordlige England med et nederlag fra sin tidligere hjemmebane.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.