Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Monaco-forsvarer: Vores offensiv gør os stadig farlige

Monaco er langt fra CL-finalen efter 0-2 mod Juventus, men holdets offensiv giver tro på overraskelsen.

Kylian Mbappé (tv.) kom ikke på måltavlen i det første opgør mod Juventus, men hans evner er en af årsagerne til, at franskmændene ikke vil lade sig afskrive i semifinalen. Scanpix/Boris Horvat
Kylian Mbappé (tv.) kom ikke på måltavlen i det første opgør mod Juventus, men hans evner er en af årsagerne til, at franskmændene ikke vil lade sig afskrive i semifinalen. Scanpix/Boris Horvat

Monaco. Juventus har erfaring, en bundsolid defensiv og en 2-0-føring med til returkampen på hjemmebane i Champions League-semifinalen mod AS Monaco.

Alt peger i retning af en finaleplads til italienerne, og hos Monaco ved man godt, at man skal grave sig ud af et dybt hul i Torino, hvis finalen skal blive en realitet.

Mange har afskrevet det unge hold, men i fyrstedømmet lever der et lille håb. Og det knytter sig til holdets eksplosive offensiv.

- De (Juventus, red.) var bedre end os og fortjente sejren. Men vi vil stadig give alt i returkampen. Og man kan aldrig helt afskrive os grundet vores offensiv, siger forsvarsspilleren Fabinho til uefa.com efter tirsdagens nederlag.

I den franske liga har holdet scoret utrolige 95 mål i denne sæson, mens det er blevet til 21 mål i Champions League.

Den målform skal findes frem i Torino.

- Det var ikke let at finde plads mod et af Europas bedste hold. Det bliver svært nu, men intet er umuligt, siger kreatøren Bernardo Silva.

En af dem, som kan lave det uventede for Monaco, er stortalentet Kylian Mbappé. Han var tæt på et par gange tirsdag, og han er ikke i tvivl om, at forskellen i erfaring spillede ind på resultatet.

- Vi manglede lidt rutine, men vigtigst af alt var vi ikke kliniske nok foran mål. Vi skabte mange chancer, men udnyttede dem ikke. De havde to store chancer og lavede to mål, siger den 18-årige angriber.

Det skal der ændres på i Torino, hvis 0-2 skal blive til en finaleplads for holdet fra fyrstedømmet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.