Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mogens Palle udvider boksestald med Nadia Nadims søster

Diana Nadim, Nadia Nadims søster, får kontrakt med promotor Mogens Palle og debuterer som professionel bokser.

Boksepromotor Mogens Palle har skrevet kontrakt med Nadia Nadims lillesøster. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Boksepromotor Mogens Palle har skrevet kontrakt med Nadia Nadims lillesøster. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Den danske fodboldstjerne Nadia Nadim har en talentfuld lillesøster, som skal være professionel bokser hos promotor Mogens Palle.

Hun hedder Diana Nadim og skal bokse ved det næste Danish Fight Night-stævne.

»Det har altid været min drøm at blive professionel bokser. Nu har Mogens Palle givet mig chancen, og den vil jeg gribe.«

»Jeg har store ambitioner, og mit mål er naturligvis at blive verdensmester en dag,« siger Diana Nadim i en pressemeddelelse.

27-årige Diana Nadim fortæller, at storesøster Nadia Nadim, som er professionel fodboldspiller i Manchester City og dansk EM-sølvvinder, er taget med på råd.

»Vi støtter hinanden, og jeg spørger hende tit til råds om mange ting. Hun har også været inde over denne beslutning og bakker mig op i mit valg,« siger Diana Nadim.

De afghanskfødte søstre spillede i sin tid på de samme fodboldhold. Nadia Nadim hamrede den ene bold efter den anden i kassen, mens Diana Nadim vogtede målet.

Men temperamentet og mentaliteten passede bedre til boksning for Diana Nadim, som har arvet sin ærgerrighed fra sin mor og sin afdøde far, der blev slået ihjel af Taliban, som sendte familien på flugt.

»Jeg blev ofte meget vred, når vi tabte en fodboldkamp. Hvis jeg taber en boksekamp, kan jeg ikke give andre skylden, og det passer mig langt bedre,« siger Diana Nadim.

Mogens Palle, som står bag Danish Fight Night sammen med den tidligere bokser Brian Nielsen, er glad for at kunne udvide forretningen med den stærke fighter.

»Jeg tror, at hun bliver et meget spændende bekendtskab for det danske boksepublikum. «

»Diana Nadim er en meget stærk bokser, der slår, som en hest sparker, og jeg vil meget gerne hjælpe hende med at nå til tops,« siger Mogens Palle.

Indtil nu har Diana Nadim været en talentfuld amatørbokser, som aldrig har tabt til en anden dansk bokser.

Dato for det næste Danish Fight Night-stævne er endnu ikke fastlagt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.