Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Millioner af tv-seere følger landsholdet i Qatar

Millioner af danskere har de seneste uger været samlet om tv-skærmen for at følge det danske herrelandsholds kampe ved VM i Qatar.

Millioner af danske tv-seere følger det danske håndboldlandshold i Qatar.
Millioner af danske tv-seere følger det danske håndboldlandshold i Qatar.

Og selv om Mikkel Hansen om co. først for alvor er ved at skyde sig varme i turneringen med en suveræn sejr i 1/8-finalen mod Island mandag aften, har de danske tv-seere trofast fulgt deres kampe i det indledende gruppespil.

Det viser de seneste opgørelser over seertal foretaget af Gallup til holdets kampe på kanalerne TV2 og DR1, der deles om rettighederne til VM-slutrunden.

Og det er ikke så få seere, der tænder for fjernsynet, når landsholdet spiller. Millioner af danskere har nemlig indtil videre set med, og flere og flere ser ud til at slutte sig til, jo længere turneringen skrider frem.

Der er endnu ikke opgjort seertal fra mandagens opgør mod Island, så lige nu står Danmarks afgørende gruppekamp mod Polen som det foreløbige højdepunkt i turneringen, hvor over 1.600.000 danskere så med på DR1. Det er mere, end der var til både populære programmer som X Factor (DR), Arvingerne (DR) og Badehotellet (TV2), der alle ligger i den traditionelt bedste sendetid omkring klokken 20.

De nuværende seertal er dog fortsat noget lavere end dem, der toppede listerne ved EM i Danmark på samme tidspunkt i 2014. Her så henholdsvis 2.251.000 danskere finalen mellem Danmark og Frankrig, mens 2.228.000 så med i Danmarks semifinale mod Kroatien. Begge kampe blev i øvrigt vist på TV2.

Se de foreløbige seertal til kampene i Danmarks gruppespil.

TV2:

Danmark - Tyskland: 1.390.000

Danmark - Rusland: 1.339.000

Danmark - Argentina: 1.197.000

DR:

Danmark - Polen: 1.654.000

Saudi-Arabien - Danmark: 1.463.000

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.