Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mikkel Hansen så gode momenter i spillet

Mikkel Hansen er tilfreds med, at Danmark bliver bedre for kamp til kamp.
Mikkel Hansen er tilfreds med, at Danmark bliver bedre for kamp til kamp.

Mikkel Hansen ramte ikke selv sit topniveau i sejren over Rusland, men den danske venstre back var trods alt en del af et dansk hold, som efter en haltende start på VM fik vist prøver på et niveau, der gør målsætningen om en semifinale troværdig.

Specielt den sidste halvdel af første halvleg var imponerende, og en noget mere tvivlsom anden halvleg kunne ikke ødelægge humøret hos Mikkel Hansen, der aldrig følte, at sejren kom i fare, selvom russerne kæmpede sig op på minus tre.

»Nej, det synes jeg ikke. Tre mål er stadig meget. Men vi kunne alle sammen se, at de kom tættere på. Vi lavede et par tekniske fejl hist og pist. Jeg lavede selv et par fejl, som jeg ikke bør lave. Men sådan er det,« siger Hansen og fortsætter:

»Der var mange gode momenter i vores spil. Især i første halvleg spiller vi rigtig godt. Vi dækker rigtig godt op, og så straffer vi dem på kontra. I angrebet spillede vi også meget fornuftigt. Det er selvfølgelig et stort plus. Det er så et lille minus, at vi ikke spillede bedre i anden halvleg og ikke tager det mere med ro. Men det må vi kigge på,« siger han.

Danmarks stjerne hæftede sig også ved det opmuntrende i, at landsholdet for første gang under turneringen ramte en periode med højt niveau i alle spillets facetter. Det kickstartede den danske kontrafase, som var den væsentligste årsag til, at danskerne fik oparbejdet den ottemåls-føring i første halvleg, som russerne aldrig formåede at indhente.

»Vi har aldrig rigtig fået lavet hullet i de andre kampe - bortset fra mod Saudi-Arabien - men i dag (torsdag, red.) slår vi hullet med en dygtig målmand inde bag et godt forsvar, og så synes jeg, vi spillede meget fornuftigt. Meget tålmodigt. Næsten på grænsen til nøl. Men i stedet for at tage chancen, hvor du har muligheden for at skyde, så lægger du den videre, og så er der en, der er mere fri end dig selv,« forklarer Mikkel Hansen efter sejren på 31-28.

Hansen fremhæver, at Danmark i hans optik ’lægger lidt på deres niveau for hver kamp’ - og det mener han i øvrigt også gør sig gældende for dommerne, der har fået meget kritik under slutrunden for at være alt for rundhåndet med udvisningerne. Derfor glædede det Hansen, at spillerne fik lov at bruge deres fysik mod Rusland.

»Jeg synes, at dommerne i dag var lidt tættere på den linje, vi er vant til. Stadig vil jeg sige, at der er nogle mærkelige kendelser i ny og næ, som man ikke kender fra hverdagen. Men jeg synes, det var en væsentlig bedre linje generelt. Man måtte gå lidt mere til den i begge ender,« konstaterer Mikkel Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.