Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mikel Landa vinder 4. etape i Tirreno-Adriatico

Mikel Landa (Movistar) vandt på kongeetapen, hvor en defekt kostede Geraint Thomas den gule førertrøje.

ARKIVFOTO: Den britiske rytter Chris Froome (H), fra Sky team, sammen med den spanske Mikel Landa, fra Movistar.
ARKIVFOTO: Den britiske rytter Chris Froome (H), fra Sky team, sammen med den spanske Mikel Landa, fra Movistar.

Mikel Landa (Movistar) slog til med et perfekt angreb, da han lørdag kom først over stregen på 4. etape af Tirreno-Adriatico.

De 219 kilometer fra Foligno til Sarnano Sassotetto sluttede opad, og i en spurt mellem tre mand henviste Landa polakken Rafal Majka (Bora-Hansgrohe) til andenpladsen.

På finalestigningen på løbets kongeetape satte Astana-holdet tempo for at bringe kaptajn Miguel Ángel López i spil til etapesejren, og med fem kilometer til mål kørte han væk fra favoritfeltet.

Rafal Majka, Fabio Aru (UAE Abu Dhabi) og Ben Hermans (Israel Cycling Academy) fulgte efter og fik kontakt, før Lopez et par kilometer senere pludselig faldt fra, og Mikel Landa nåede fronten i hans sted.

Med sejren kørte Mikel Landa sig op på den samlede tredjeplads i løbet.

Damiano Caruso (BMC) er ny mand i førertrøjen, efter at Geraint Thomas (Sky) fik defekt en kilometer fra mål og mistede dyrebare sekunder. Sky-rytteren er nu nede på fjerdepladsen.

Løbets eneste tilbageværende dansker, Mads Pedersen (Trek), var en del af lørdagens store udbrud. I alt seks ryttere havde længe et godt forspring, og med 30 kilometer til mål var de stadig fire minutter foran feltet.

Men de sidste 14,2 kilometer til mål gik opad, og Mads Pedersen måtte slippe frontgruppen med godt ti kilometer til mål, før også de øvrige udbrydere blev halet ind.

Forinden var Tom Dumoulin (Sunweb) nødt til at forlade løbet efter et styrt. Han fik slag flere steder på kroppen, men slap for brud, meddelte hans hold efterfølgende på Twitter.

Dumoulin vandt Giro d'Italia i den seneste sæson, og han var en af favoritterne til at vinde Tirreno-Adriatico i år. I den samlede stilling lå han før 4. etape på niendepladsen med 33 sekunder op til Geraint Thomas.

Løbet slutter med 7. etape tirsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.