Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Messi vidner i retssag: Jeg vidste ingenting

Lionel Messi afviser, at han skulle have kendskab til skatteunddragelse i retssagen mod ham og hans far.

Lionel Messi mødte op i retten torsdag for at vidne i sagen om skatteunddragelse. Scanpix/Lluis Gene
Lionel Messi mødte op i retten torsdag for at vidne i sagen om skatteunddragelse. Scanpix/Lluis Gene

Barcelona. Torsdag var dagen, hvor den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi gjorde sin entre ved retssagen om skatteunddragelse mod ham og hans far, Jorge Horacio Messi.

Anklagen går på, at de i en periode fra 2007 til 2009 skulle have snydt den spanske stat for mere end 30 millioner kroner.

Anklageren mener, at Lionel Messi har haft kendskab til, at faderen snød ved hjælp af firmaer i udenlandsk skattely. Det afviste Barcelona-spilleren, da han torsdag var i vidneskranken.

- Jeg spillede fodbold. Jeg vidste ingenting om noget andet. Jeg stolede på min far og mine advokater, lød det fra Messi under retssagen.

Den begyndte tirsdag, men de første to dage har været afviklet uden fodboldstjernens tilstedeværelse.

Fordi anklageren kræver mindre end to års fængsel, er Messi kun forpligtet til at møde op en dag for at vidne.

Anklageren ønsker en fængselsdom på 22,5 måneder til både far og søn samt bødestraf svarende til beløbet, der er blevet snydt for.

Efter planen skal Messi nu til USA, hvor han slutter sig til Argentinas landshold, der deltager ved Copa America.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.