Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Messi: Argentina skylder en titel efter tre tabte finaler

Lionel Messi ser VM i Rusland som en af de sidste store chancer for gylden generation i det fodboldglade land.

Buenos Aires. Den altdominerende skikkelse på det argentinske fodboldlandshold, Lionel Messi, siger, at mandskabet skylder sig selv en stor titel, efter at det er glippet på målstregen flere gange de seneste år.

- Vi står i gæld til os selv. Ikke til folket. Vi giver altid alt. Vi har nået tre finaler. Vi har været tæt på, siger Messi til Fox Sports.

Argentina tabte i 2014 finalen ved VM til Tyskland 0-1 i overtiden. Ved de to efterfølgende Copa America-finaler har holdet tabt til Chile i to straffekonkurrencer.

- Vi ser altid VM som en stor mulighed. Især nu, fordi en vigtig generation vil rykke videre, og flere spillere vil blive skiftet ud, siger landsholdsanføreren før tirsdagens testkamp mod Spanien i Madrid.

Viceanfører Javier Mascherano har allerede meddelt, at han stopper på landsholdet efter VM i Rusland. Derudover vil flere af holdets største profiler have rundet 30 år ved den kommende slutrunde.

Lionel Messi fylder selv 31 år under slutrunden. Han har endnu ikke truffet en beslutning om sin fremtid på landsholdet, men vil være 35 år ved VM i Qatar i 2022.

- Det (VM i Rusland, red.) vil være en god mulighed. Argentina er altid en kandidat til titlen på grund af vores image og vores historie, siger Messi og tilføjer:

- Men i år er vi ikke favoritter. Spanien, Brasilien, Tyskland og Frankrig er foran os.

Argentina, der for nylig slog Italien 2-0 i en testkamp, skal møde Island, Kroatien og Nigeria i gruppe D ved VM.

Sidste gang, Argentina vandt VM-titlen, var i 1986, hvor Diego Maradona blev kåret som turneringens bedste spiller.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.