Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medier: Niko Kovac bliver cheftræner i Bayern München

Frankfurt-træner Niko Kovac bliver kommende cheftræner i Bayern München, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Niko Kovac, der lige nu er cheftræner i Eintracht Frankfurt, er på vej til at tage over i Bayern München. Scanpix/Günter Schiffmann
Niko Kovac, der lige nu er cheftræner i Eintracht Frankfurt, er på vej til at tage over i Bayern München. Scanpix/Günter Schiffmann

iko Kovac, der lige nu er cheftræner i den tyske fodboldklub Eintracht Frankfurt, er på vej til at tage over som ny cheftræner i Bayern München efter denne sæson.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa fredag, efter at flere andre tyske medier erfarede det torsdag aften.

72-årige Jupp Heynckes, der er cheftræner i Bayern München i øjeblikket, har tidligere meddelt, at han ikke fortsætter i storklubben efter denne sæson.

Torsdag aften erfarede Bild, Kicker og Sport Bild, at kroaten Niko Kovac ville blive ny træner i Bayern München.

Ingen af klubberne har endnu meldt noget officielt ud.

Frankfurt oplyser på Twitter, at klubben afholder et pressemøde med Niko Kovac, som er rykket fra klokken 13 til klokken 15, så også sportsdirektør Fredi Bobic kan nå at deltage.

Pressemødet skulle afholdes som optakt til Frankfurts lørdagskamp ude mod Bayer Leverkusen i Bundesligaen, men temaet omkring trænerposten vil med sikkerhed blive berørt.

Niko Kovac har kontrakt med Frankfurt frem til sommeren 2019. Ifølge Kicker har 46-årige Niko Kovac en frikøbsklausul på 2,2 millioner euro (16,3 millioner kroner), og den pris er Bayern München villig til at betale.

Bayern München har for nylig vundet det tyske mesterskab for sjette sæson i træk.

Bayern München er fortsat også med i Champions League, hvor holdet er nået frem til semifinalen.

Torsdag blev det bekræftet, at Brøndby-målmand Frederik Rønnow skifter til Frankfurt til sommer.

Den 25-årige keeper mangler dog endnu at forhandle sine personlige vilkår på plads med bundesligaklubben, der har tilbudt ham en fireårig kontrakt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.