Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Manchester United og Zlatan Ibrahimovic skilles

Fredag vil det blive meldt ud, at Zlatan Ibrahimovic stopper i Manchester United, beretter Sky Sports.

Zlatan Ibrahimovic ser ud til at have sluttet karrieren i Manchester United som skadet spiller, efter at han beskadigede sit ene knæ i april. Scanpix/Oli Scarff
Zlatan Ibrahimovic ser ud til at have sluttet karrieren i Manchester United som skadet spiller, efter at han beskadigede sit ene knæ i april. Scanpix/Oli Scarff

Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic er en færdig mand i Manchester United, skriver Sky Sports.

Mediet mener at vide, at den engelske klub ikke vil forlænge med svenskeren.

Ifølge Sky Sports vil der fredag blive offentliggjort en liste over fritstillede spillere i Manchester United, og her vil Zlatan Ibrahimovic' navn figurere.

Svenskeren indgik en etårig kontrakt med United før sæsonen, da han kom transferfrit fra Paris Saint-Germain, og aftalen står til at udløbe med udgangen af juni.

35-årige Zlatan Ibrahimovic har været Uniteds helt store profil i denne sæson, hvor han scorede 28 mål i alle turneringer, inden han pådrog sig en alvorlig knæskade i en Europa League-kamp mod Anderlecht i april.

Efterfølgende blev Ibrahimovic opereret i USA, og der er aldrig blev meldt noget ud om længden af angriberens pause.

Stjerneangriberen har senest lagt en film ud på Instagram, som giver håb om, at han kan være tilbage på fodboldbanen hurtigere end først antaget.

Bedømt ud fra videoen på Instagram går det fremad for Ibrahimovic, der har smidt krykkerne og står med bare fødder på en langhåret græsplæne og sparker en bold tilbage med teknisk sikre berøringer i højt tempo.

»Mit touch forsvinder aldrig. Løver restituerer ikke som mennesker,« skriver Ibrahimovic i forbindelse med videoen.

Ifølge Sky Sports torsdag er vurderingen dog, at man skal et godt stykke ind i 2018, før svenskeren kan spille fodbold på topplan igen.

Sky Sport nævner også, at en af Uniteds bevæggrunde er, at man ved at lade Zlatan Ibrahimovic gå ud af døren transferfrit kan spare omkring 19 millioner pund (Cirka 162 millioner kroner) på lønbudgettet.

Sky Sport henviser i forbindelse med beløbet til tal, der blev offentliggjort i bogen »Football Leaks: The Dirty Business of Football«.

Mino Raiola, der er agent for Ibrahimovic udtalte for lidt over en uge siden til britiske Talk Sport, at svenskeren ønsker at blive i United, men at der har været mange tilbud på angriberen trods skaden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.