Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Fifa undersøger danske klubbers brug af mindreårige

Fifa undersøger, om FCK og FCN har brudt forbundets regler om handel med mindreårige, skriver Jyllands-Posten.

Aboubakar Keita har spillet fire superligakampe, siden han kom til FC København. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv
Aboubakar Keita har spillet fire superligakampe, siden han kom til FC København. Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen/arkiv

København. FC København og FC Nordsjælland undersøges af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i sager af samme karakter, der tidligere har givet de spanske storklubber FC Barcelona, Atlético de Madrid og Real Madrid forbud mod at købe fodboldspillere i en periode.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Fifa undersøger angiveligt, om de to klubber har brudt forbundets regler om handel med mindreårige. Det erfarer Jyllands-Posten fra centralt placerede kilder.

Sagerne minder om en dom fra Den Internationale Sportsdomstol (CAS) mod FC Midtjylland i 2008, da klubben hentede afrikanere til Danmark som amatører under påskud af, at de først og fremmest var studerende. Det afviste CAS.

I FC København undersøger Fifa Jyllands-Postens afsløring af klubbens brug af Aboubakar Keita i 2014-15, da han var under 18 år.

I FC Nordsjælland er der tale om klubbens tilknytning af amerikaneren Jonathan Amon, da han i 2015 kom til Danmark som 16-årig. Begge spillere har nu kontrakt med deres respektive klubber.

Foruden Fifas undersøgelse af Amon skriver Jyllands-Posten, at FC Nordsjælland risikerer yderligere Fifa-undersøgelser om tilknytningen af seks mindreårige, afrikanske spillere fra klubbens ejer, det ghanesiske talentakademi Right to Dream (RTD).

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er RTD i forvejen involveret i en Fifa-undersøgelse om samme emne af den engelske storklub Manchester City.

FC København har afvist at have brudt reglerne i sagen om Keita og ønsker som FC Nordsjælland ikke at interviewes, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.