Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Der foregik muligvis skattesvindel i Pogba-handel

Det kan være en skattefinte, at Manchester United betaler Paul Pogbas agent langt mere end spilleren selv.

I august 2016 indgik agent Mino Raiola en aftale om såkaldt dobbeltrepræsentation med Paul Pogba og den engelske storklub Manchester United. Reuters/Jason Cairnduff
I august 2016 indgik agent Mino Raiola en aftale om såkaldt dobbeltrepræsentation med Paul Pogba og den engelske storklub Manchester United. Reuters/Jason Cairnduff

Da Paul Pogba i 2016 skiftede fra Juventus til Manchester United, blev det med 780 millioner kroner verdens dyreste fodboldhandel.

Og det smittede af på fodboldspillerens agent, Mino Raiola.

Da Raiolas salær skulle udformes, blev det strikket så mistænkeligt sammen, at det kan føre til en skattesag, vurderer eksperter. Det skriver Politiken.

Det er med afsæt i dokumenter fra hjemmesiden Football Leaks, at Politiken kan afsløre Raiolas lønmodel i Pogba-handlen.

I august 2016 indgik Raiola en aftale om såkaldt dobbeltrepræsentation med Paul Pogba og den engelske storklub.

Ifølge den aftale skulle agenten blandt andet hjælpe Manchester United med at få Pogba »til at acceptere klubbens foreslåede kontraktlige forhold i stedet for at forfølge andre tilgængelige muligheder«.

Samtidig skulle Raiola repræsentere Paul Pogba.

For at repræsentere begge parter tjener Mino Raiola cirka 145 millioner kroner fra Manchester United, men kun knap 20 millioner fra Pogba.

Manchester United afholder de 20 millioner på vegne af Pogba, så han stadig skal beskattes af det.

Dermed udgør klubbens andel 88 procent af Raiolas løn for dobbeltrepræsentationen.

Og det er det, der kan være problematisk.

Der er nemlig skattefordele ved at lade Manchester United afholde den klart største portion af salæret.

Modsat Pogba kan klubben spare momsen af beløbet, mens spilleren samtidig slipper for at betale indkomstskat af millionsummen.

Men ifølge britisk skattepraksis må klubben kun betale den andel af salæret, der svarer til de ydelser, den har fået af agenten.

»Hvis parterne har oplyst til FA, at en agent har udført en bestemt andel af sine ydelser for klubben, uden at det reelt er tilfældet, kan det ses som forsøg på at forvanske virkeligheden,« siger Dan Chapman til Politiken.

Han er sportsadvokat ved firmaet Full Contact og næstformand i Society of Football Intermediaries and Agents - en organisation, som kæmper for at højne etikken i branchen.

Manchester United skriver i en mail til Politiken, at klubben har »handlet inden for de regler, fodboldens organer har sat op«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.