Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medaljehåb missede OL-finalen: Jeg har en følelse af øv

Elena Rigas var på forhånd udråbt som et dansk medaljehåb i Sydkorea, men speedskateren missede finalen.

Elena Rigas blev nummer ni i semifinalen i Pyeongchang i fællesstart. Scanpix/Lars Møller
Elena Rigas blev nummer ni i semifinalen i Pyeongchang i fællesstart. Scanpix/Lars Møller

Pyeongchang. Speedskateren Elena Rigas er slet ikke tilfreds med sin indsats ved vinter-OL i Sydkorea.

Den 22-årige dansker disponerede sine kræfter forkert og missede en plads i lørdagens finale i fællesstart.

»Jeg står bare med en følelse af øv,« siger Elena Rigas.

Danskeren forsøgte at sikre sig finalepladsen via de tre indlagte spurter, hvor der gives et, tre og fem point til de tre hurtigste.

Rigas kørte med i både anden og tredje spurt, men hun sluttede begge gange på fjerdepladsen - lige uden for pointene.

»I den anden sprint gik det galt. Jeg havde kun fart og kræfter til en tredjeplads og et point, og det var ikke nok, så jeg besluttede at spare på kræfterne,« siger Rigas.

»Men allerede på det tidspunkt havde jeg brugt for mange kræfter, og så havde jeg ikke nok at skyde med i den tredje sprint,« fortæller hun.

Det så længe lovende ud i finalespurten, hvor danskeren lå til at skøjte sig i finalen. Men en overhaling på de sidste meter betød, at Elena Rigas var en hundreddel af et sekund fra at nå sit mål.

»I finalespurten havde jeg ikke så meget at give af til sidst, og så fik jeg igen en fjerdeplads.«

»Det var forkert at køre løbet sådan. Det blev for stresset,« siger danskeren, der indtager en fjerdeplads i speedskaternes World Cup.

På herresiden er Danmark repræsenteret med Viktor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt i finalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.