Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

McEnroe: Wozniacki mod Halep er en drømmefinale

Endelig vil enten Caroline Wozniacki eller Simona Halep tage en grand slam-titel, siger John McEnroe.

Caroline Wozniacki skal lørdag spille sin tredje grand slam-finale. Hun har tabt de to første, der begge fandt sted i US Open. Scanpix/Dita Alangkara
Caroline Wozniacki skal lørdag spille sin tredje grand slam-finale. Hun har tabt de to første, der begge fandt sted i US Open. Scanpix/Dita Alangkara

Melbourne. Nummer et i verden mod nummer to. To spillere, der aldrig tidligere har vundet en grand slam-turnering.

Der er lagt op til et brag af en kamp, når danske Caroline Wozniacki lørdag klokken 09.30 dansk tid møder rumæneren Simona Halep i kvindernes Australian Open-finale.

Det mener det amerikanske tennisikon John McEnroe, der fungerer som ekspert på Eurosport i forbindelse med turneringen.

- For mig er det en drømmefinale. Det er en intet-at-tabe-situation. Ingen af dem har vundet en grand slam-turnering, og endelig vil én af dem få den, siger McEnroe, der i sin singlekarriere vandt syv grand slam-titler.

Han fulgte begejstret med, da Wozniacki torsdag spillede sig frem til sin tredje grand slam-finale ved at slå Elise Mertens med 6-3, 7-6 i semifinalen.

Her afværgede danskeren to sætbolde ved stillingen 5-6 i andet sæt, inden hun vandt den efterfølgende tiebreak i sikker stil.

- Folk hepper på, at Caroline Wozniacki kan vinde en grand slam-turnering. Man så hende kæmpe hårdt for at vinde partiet og komme i tiebreak, og man så glæden i hendes ansigt.

- At slå Mertens er ikke det samme som at slå den bedste udgave af Serena Williams, men at komme i finalen og give sig selv chancen for at vinde en grand slam-turnering er fantastisk, siger McEnroe.

Eurosport transmitterer fra Australian Open og naturligvis også finalen, men ligesom i Wozniackis semifinale har Discovery Networks valgt også at vise kampen på Kanal 5.

Discovery Networks' sportschef, Anders Bay, er glad for at kunne give så mange danskere som muligt chancen for at se med, når Wozniacki spiller sin første finale i Melbourne.

Ifølge oplysninger fra Discovery Networks har 2,1 millioner danske husstande adgang til Kanal 5, mens 950.000 danske husstande kan se Eurosport 1.

- Vi har tidligere samlet hele Danmark foran skærmen, når det danske herrelandshold i fodbold har været i aktion, og vi glæder os til at gøre det igen, siger Anders Bay.

- Lørdag er hele Danmark samlet i håbet om, at det endelig lykkes for Wozniacki at få den triumf, hun mangler i samlingen.

Både Wozniacki og Halep har spillet to grand slam-finaler før med to nederlag til følge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.