Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mayweather om Ali: En legende, en helt og en stor mand

Flere afroamerikanske sportsstjerner takker Muhammad Ali for at bane vejen for dem.

New York. Muhammad Alis død får flere af sportsverdenens store stjerner til at hylde den legendariske bokser.

En af dem er Floyd Mayweather, der af mange betragtes som sin generations bedste bokser.

- Vi har mistet en legende, en helt og en stor mand, siger Mayweather til ESPN.

Mayweather stoppede selv sin karriere for nylig som ubesejret. Det formåede Muhammad Ali ikke. Han tabte fem kampe i sin professionelle karriere.

Alligevel kan Mayweather og nutidens boksere takke Ali for en hel del, lyder det.

- Der findes ingen ord for, hvad Muhammad Ali har gjort for boksning som sportsgren. Han er en af de boksere, som banede vejen for, at jeg er, hvor jeg er i dag, siger Floyd Mayweather.

Også basketballstjernen LeBron James, der i øjeblikket spiller finaler i NBA-slutspillet for Cleveland Cavaliers, hylder Muhammad Ali.

- Årsagen til, at han er den største, er ikke på grund af, hvad han præsterede i ringen, hvilket i sig selv var utroligt. Det var, hvad han gjorde uden for bokseringen, hvad han troede på, og hvad han stod for.

- Han er en del af årsagen til, at afroamerikanere kan gøre det, vi gør inden for sport i dag. Vi er frie og har adgang til, hvad vi vil, siger LeBron James til ESPN.

Muhammad Ali døde tidligt lørdag dansk tid. Han blev 74 år.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.