Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Martin Toft Madsen cykler sig til kneben dansk timerekord

Martin Toft Madsen forbedrede timerekorden med 13 meter torsdag aften. Han cyklede 52,324 kilometer.

Martin Toft Madsen kørte 52,324 kilometer på en time torsdag. Reuters/Ntb Scanpix/arkivfoto
Martin Toft Madsen kørte 52,324 kilometer på en time torsdag. Reuters/Ntb Scanpix/arkivfoto

Den danske timerekord i cykling blev torsdag øget med 13 meter.

Rekorden blev sat i Ballerup af Martin Toft Madsen, som cyklede 52,324 kilometer.

I første omgang blev rekorden ellers anført som værende 250 meter længere, men sent torsdag aften meddeler arrangøren, at løbskommissærerne har korrigeret distancen efter en genberegning.

Det nye resultat er det femtelængste i verden, siden reglerne for timerekorden blev ændret i 2014.

Ifølge Jyllands-Posten kunne Martin Toft Madsen være nået længere, men problemer tidligt i rekordforsøget kostede en smule.

Efter ti minutter råbte han flere gange til sine folk, at et ur, der holdt øje med tiden for ham, ikke virkede. Det ødelagde en tilsyneladende hurtig start, hvor han lå under Mikkel Bjergs rekorddistance, skriver avisen.

Den nu tidligere danske rekord tilhørte Mikkel Bjerg, da han i oktober sidste år cyklede 52,311 kilometer.

Verdensrekorden tilhører den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins, som i 2015 tilbagelagde 54,526 kilometer på de 60 minutter.

32-årige Martin Toft Madsen havde forberedt sig grundigt til torsdagens rekordforsøg.

Blandt andet havde han med varmeblæsere sørget for, at temperaturen ville være tæt på at ramme 27 grader i Ballerup Super Arena - den optimale temperatur ifølge cykelrytteren.

Han slog den danske timerekord for et år siden, men blev siden testet positiv for det ulovlige stof DMBA, som han havde fået gennem et kosttilskud. Derfor blev rekorden ikke skrevet i historiebøgerne.

Martin Toft Madsen slap selv med en reprimande for den positive dopingprøve, da men efterfølgende fandt ud af, at kosttilskuddet var forurenet, men at rytteren ikke kunne klandres for det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.