Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markant forstærkning til U21-landsholdet: Højbjerg klar til EM

Markant forstærkning til U21-landsholdet: Højbjerg klar til EM
Markant forstærkning til U21-landsholdet: Højbjerg klar til EM

Det danske U21-landshold skal til sommer forsvare de rød-hvide farver under EM-slutrunden i Tjekkiet. Nu fortæller U21-landstræner Jess Thorup, at der er udsigt til forstærkninger for holdet.

Den tidligere Esbjerg-træner fortæller til Ekstra Bladet, at Pierre-Emile Højbjerg og Viktor Fischer skal med til slutrunden, selvom de begge er blevet en fast bestanddel af A-landsholdet.

»Det er selvfølgelig klart, at frem til landskampen mod Serbien (den 13. juni, red.), så er Pierre-Emile Højbjerg 100 procent fokuseret på opgaven med Morten Olsen. Men efter det så vender han tilbage og spiller EM-slutrunden med U21-landsholdet,« siger Jess Thorup til Ekstra Bladet.

Mens Pierre-Emile Højbjerg for tiden nyder stor succes i Augsburg, hvor han er udlånt til fra Bayern München, så gjorde Ajax-spilleren Viktor Fischer comeback efter 14 måneders skadespause i søndagens kamp mod NAC Breda. Men med tre spillerunder tilbage af Æresdivision er der stadig god tid for danskeren til at komme i god kampform.

Ajax-træner Frank de Boer håber da også, at Fischer skal spille slutrunden i Tjekkiet.

»Det vil være godt for Viktor Fischers fitness at spille U21 EM,« sagde Frank de Boer på pressemødet før kampen mod NAC Breda.

På den negative front ligger det fast, at FCKs Andreas Cornelius ikke kommer til at spille ved slutrunden, da han brækkede anklen i sidste uges kamp mod Silkeborg. Og søndag blev U21-landsholdets anfører Jannik Vestergaard skadet, da han sammen med Werder Bremen mødte HSV. Her ligger skadens omfang endnu ikke fast, men det frygtes, at der er tale om en ledbåndsskade, og det kan potentielt bringe hans deltagelse i fare.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.