Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mark O. Madsen banker englænder i gulvet i MMA-kamp

Den tidligere OL-bryder Mark O. Madsen vinder sin fjerde kamp i kampsportsgrenen MMA på hurtig knockout.

Brøndby. Den tidligere mesterbryder Mark O. Madsen gjorde kort proces i sin fjerde kamp som professionel i kamsportsgrenen Mixed Martial Arts (MMA).

Allerede i første omgang knockoutede han sin modstander, englænderen Dez Parker, ved et stævne lørdag aften i Brøndby Hallen, fremgår det af TV3's hjemmeside.

Det var danskerens fjerde sejr i sin nye sportsgren.

Mark O. Madsen, der ved OL i 2016 vandt sølv i brydning, har i en alder af snart 34 år valgt at prøve sig selv af i MMA.

Håbet er at få en kamp på øverste niveau, og det vil sige i regi af UFC (Ultimate Fighting Championship, red.).

- Jeg drømmer om UFC, og jeg drømmer ultimativt om en megakamp i UFC, sagde Mark O. Madsen inden lørdagens kamp.

Skal man helt til tops i MMA, kræver det kendskab til andre stilarter inden for kampsport som for eksempel boksning, karate og judo.

Men det har Mark O. Madsen mod på at træne sig op i, selv om han ikke er helt ung længere.

- Nu var jeg så heldig at se den her fantastiske film Den bedste mand om bokseren Jørgen "Gamle" Hansen. Han blev europamester, da han var 39 år. Så jeg tænker, at selv om jeg er 33 år, så er der en del gode år tilbage i bagagen, sagde Mark O. Madsen til TV2 Sport, inden han gik i ringen lørdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.