Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Maria Sharapova gør comeback i Stuttgart i april

Den russiske tennisspiller har snart udstået sin dopingkarantæne, så hun spiller igen i april i Stuttgart.

Maria Sharapova har snart udstået sin dopingkarantæne. Scanpix/Frederic J. Brown
Maria Sharapova har snart udstået sin dopingkarantæne. Scanpix/Frederic J. Brown

WTA-turneringen Porsche Tennis Grand Prix i Stuttgart bliver stedet, hvor tennisspilleren Maria Sharapova i april får comeback efter en 15 måneder lang dopingkarantæne.

Det meddeler turneringen på sin hjemmeside.

- Jeg er meget lykkelig over, at jeg skal spille min første kamp tilbage på touren i en af mine yndlingsturneringer, siger Maria Sharapova til turneringens hjemmeside.

- Jeg kan næsten ikke vente med at se alle mine storartede fans og på igen at kunne gøre det, jeg elsker, siger spilleren, der tre gange har vundet den tyske turnering.

Den 29-årige russer blev under Australian Open sidste år testet positiv for meldonium, der kort forinden var kommet på dopinglisten.

Maria Sharapova blev i juni sidste år idømt to års karantæne af Det Internationale Tennisforbund (ITF) med effekt fra 26. januar sidste år.

Fire måneder senere satte Den Internationale Sportsdomstol (CAS) karantænen ned med ni måneder, og derfor kan Maria Sharapova spille igen fra 26. april.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.