Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Marcelo om Real-nedtur: Et frispark havde måske hjulpet

Real Madrids Marcelo havde chancen for at forhindre Barcelonas sejr, der stiller holdene lige i titelkampen.

Marcelo kunne ikke følge med, da Barcelonas Sergio Roberto i overtiden tog et ryk mod Real Madrids straffesparksfelt, hvor Lionel Messi blev matchvinder med målet til 3-2. Scanpix/Pierre-philippe Marcou
Marcelo kunne ikke følge med, da Barcelonas Sergio Roberto i overtiden tog et ryk mod Real Madrids straffesparksfelt, hvor Lionel Messi blev matchvinder med målet til 3-2. Scanpix/Pierre-philippe Marcou

FC Barcelona slog søndag aften Real Madrid 3-2 på et mål af Lionel Messi i overtiden.

Real Madrid-spilleren Marcelo var gået langt frem på modstandernes banehalvdel, da gæsterne slog kontra, og Sergi Roberto over mange meter førte bolden frem mod hjemmeholdets straffesparksfelt.

Marcelo kunne ikke følge Barcelona-spilleren, men brasilianeren kunne måske have forhindret Messi-scoringen, hvis han havde fældet Roberto.

- Hvis jeg laver et frispark til sidst, så havde de måske ikke scoret. Men det er selvfølgelig umuligt at vide, siger Marcelo ifølge ESPN.

- Der sker mange ting på få sekunder, så det er svært.

- Jeg har ikke noget problem med at tage skylden, siger brasilianeren.

Marcelo mener dog også, at andre Real Madrid-spillere kunne have forhindret Barcelonas sene sejrsmål.

- Det handler ikke kun om Marcelo. Det kunne være hvem som helst - selv om det er bedre, jo længere bolden er fra mål, siger han.

Fem-seks minutter forinden havde Marcelo været kraftigt involveret i Real Madrids 2-2-udligning, da han lagde op til James Rodríguez' scoring.

FC Barcelona topper med sejren den spanske liga foran Real Madrid. De to mandskaber har hver 75 point, men Barcelona er bedst i indbyrdes opgør.

Madrilenerne har dog fortsat de bedste chancer for at tage den spanske mesterskabstitel, da holdet har spillet en kamp færre end Barcelona.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.