Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manuel Neuer scorer hattrick i målmandskåring

Bayern Münchens målmand Manuel Neuer er for tredje gang på stribe blevet udnævnt til verdens bedste.

Tyskeren Manuel Neuer var verdens bedste fodboldmålmand i 2015, hvis man skal tro Den Internationale Organisation af Fodboldstatistikere og -historikere (IFFHS).

Sidsteskansen fra Bayern München vandt en overlegen sejr i afstemningen, hvor han med 188 point havde et forspring på mere end 100 point til nærmeste forfølger, Juventus-veteranen Gianluigi Buffon. Barcelonas Claudio Bravo blev nummer tre.

I en pressemeddelelse begrunder IFFHS valget af Neuer med, at tyskeren ikke blot har en god teknik, men at han også er i besiddelse af et godt blik for spillet, hvilket gør ham i stand til at agere libero og vende forsvar til angreb.

Det er tredje gang på stribe, den 29-årige Neuer løber med hæderen.

Organisationen af fodboldstatistikere har udnævnt verdens bedste målmand siden 1987, da belgieren Jean-Marie Pfaff vandt afstemningen.

Neuer er den tredje, der opnår hæderen tre år i træk. Walter Zenga vandt i 1989-91, mens Iker Casillas gjorde det fem år på stribe 2008-12.

Peter Schmeichel, der vandt i 1992 og 1993, er eneste dansker på listen.

Sammen med udnævnelsen af verdens bedste målmand har IFFHS også kåret den bedste landstræner i 2015.

Den hæder gik til Jorge Sampaoli, der førte Chile til sejr i Copa America.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.